Rayman Origins
Michel Ancel og resten af holdet hos Ubisoft Montpellier er endelig blevet givet muligheden for at lave en efterfølger til det oprindelige Rayman. Vi har fået en prøvesmag på resultatet og er ikke skuffede...
Det kan være meget let at glemme, at den franske gigant Ubisoft, der i dag kaster om sig med store titler som Assassin's Creed: Revelations, Might & Magic Heroes VI og hele Tom Clancy-serien, startede et langt mere fredsommeligt og muntert sted. Det var Michel Ancels fabelagtige platformeventyr om Rayman der gav giganten dens første enorme hit, og med smuk grafik, letforståelig spilmekanik og masser af baner var det ikke svært at se hvorfor.
Siden har udgiveren sendt Rayman på alskens forskellige eventyr, lige fra de prægtige 3D-eventyr Rayman 2 og 3 til sidehistorierne om Raving Rabbids. Alle spillene har haft sine kvaliteter, men ingen af dem har helt fanget essensen af det oprindelige spil, og da 2D-spillene ikke synes at høre andre steder til end på Nintendo-konsollerne, havde mange formodet at den slags Rayman-spil var fortid.
Men efter få minutter med Rayman: Origins er der ingen tvivl om at Michel Ancel og resten af hans hold hos Ubisoft Montpellier ikke har glemt en eneste af de lektier, de lærte af at udvikle seriens første spil, og i det hele taget ikke har glemt hvordan man skruer et fabelagtigt platformspil sammen.
I vores preview-version af spillet bruges der nærmest ingen tid på nogen former for forklaring, og i stedet sendes du direkte mod den første bane, hvor fladskærmen for alvor får lov til at vise sine evner inden for farvegengivelse. Rayman: Origins ser præcist ligeså godt ud som man kunne have håbet på et platformspil ville gøre 16 år efter originalen udkom, og farverne nærmest flyder ud over skærmens belastede rammer.
Det er måske en kliché, men spillet ligner en interaktiv tegnefilm fra et fransk studie, der bevidst har glemt enhver af de restriktioner som så mange andre spil ellers synes at lide under når det gælder deres udseende, og det er en fornøjelse at udforske. Angry Birds-lignende fugle skræpper og forvandles til fugle-balloner, der er klar til at eksplodere når vores helt hopper på dem. Globox bruger rumpen som bobslæde når han glider ned af glatte bakker, og Rayman selv ligger hele sin manglende krop i de slag og spark som bruges til at uskadeliggøre fjenderne.
Tempoet er på alle tidspunkter højt, og udtrykkene når Rayman, Globox eller en af vennerne får en på lampen er nærmest maniske. Det passer alt sammen godt til historien om ,at dette er et spil der viser slænget i deres unge dage, og man mærker tydeligt at udvikleren på det nærmeste har fået frie tøjler når det kommer til spillets stemning og udtryk.
Opgaverne er lige så simple som dengang for lang tid siden, men spillet er dog blevet moderniseret i dets opbygning og har her ladet sig inspirere af de mere moderne klassikere. Hver bane har derfor adskillige hemmeligheder som skal findes for at gennemføre dem komplet, og som oftest bydes der på et unikt minispil, der er baseret på den igangværende banes tema. Vi har allerede deltaget i alt fra Thrust-lignende minispil til åbenlyse variationer af Angry Birds-serien, og de har alle givet et friskt pust. Der skal naturligvis også indsamles Lums og sjældne guldmønter igen, og kun ved at veksle dem til Electoons vil du få adgang til de bestialsk svære bonusbaner, der igen indeholder sjældne smaragder.
Mellem hver bane er det muligt at besøge "The Snooring Tree", hvor man kan skifte til en ny figur. Man tvinges altså ikke længere til at gå på eventyr som Rayman, og kan i stedet eksempelvis vælge at tage kontrollen over den altid glade Globox, selvom evnerne og mulighederne er de samme. Som med de fleste andre hemmeligheder i spillet kræver det Electoons at låse op for nye figurer, og på den måde har man altså altid grund til at perfektionere enhver af spillets mange baner.
På fornøjelig vis har udvikleren valgt at tematisere de mange forskellige verdener, og som for 10 år siden oplever man således hvordan én verden primært beskæftiger sig med grøn jungle, mens en anden foregår i et is-område og en tredje foregår i en verden lavet at gigantiske instrumenter. Mekanikkerne fornyes og udvikles hele tiden, og derfor føler man konstant at man oplever noget nyt, eller skal forbedre nogle af de evner man allerede tidligere har tillært sig. Blandingen af gamle og nye ideer virker særdeles forfriskende, og udvikleren har balanceret det således, at man sjældent ved hvad der venter i den næste bane.
Den måske største tilføjelse til Rayman-universet er dog muligheden for at opleve det hele sammen med vennerne i firespillers co-op. Baner, der før virkede som jævnt udfordrende, bliver pludseligt kaotiske drillemaskiner fordi samarbejde ikke er en nødvendighed. Ganske vist kan Globbox, Rayman og resten af vennerne hjælpe hinanden, men man finder hurtigt ud af at det er meget sjovere at skubbe og hoppe på hinanden. Spillet straffer ikke uanset hvordan man vælger at gribe det an, og hvordan "samarbejdet" foregår er derfor helt op til holdets egen disciplin.
At dømme ud fra de timer vi indtil videre har brugt i selskab med Rayman: Origins er det mere eller mindre præcist det spil som så mange af os har gået og ventet på, lige siden man nåede slutningen af starten på serien. Her er ikke tale om en efterfølger fuld af Rabbids, Zelda-lignende opgaver i 3D eller andre sidespor, men i stedet et herligt platformspil i smuk 2D-grafik, der glædeligt bygger videre på genrens etablerede regelsæt. Det betyder alt sammen at det er svært ikke at smile og grine i selskab med Rayman og vennerne, og samtidigt at vi glæder os til at få fingrene i den færdige version af eventyret.
- Skrevet af: Crulie2011-10-19 00:57Hvem en der spiller Globox, irreterer mig meget. Man får næsten lyst til bare at tage Raymans hånd og slå ham.
Desuden synes jeg det er lidt kedeligt at i spiller den samme bane 2 gange, fordi i gerne ville have alle 3 lumoer(?)
Men jeg glæder mig til denne titel
Skrevet af: misuma2011-10-18 20:00
Skrevet af: rpDuck2011-10-18 15:14hehe så lige en god del af den video der er link til. Meget LBP over det hvilket jo kun er en god ting.
...ham der styrer den blå character skal dog drikke mindre eller finde sig en anden hobby han/hun er helt lost hvilket også fremgå af scoren.
Skrevet af: JØP2011-10-17 22:43Glæder mig rigtig meget til at få fat i dette spil. Tror dog, jeg køber Xbox-versionen frem for Wii-versionen.
Skrevet af: ThreetoZ2011-10-17 21:31Fedt mand!
Kan tydeligt huske det gamle Rayman på PS1, det var tider.- Skrevet af: Lorentzen2011-10-17 20:40Hold op hvor ser det da fedt ud på de screens!
Kan forhåbentligt blive et glædeligt gensyn med en klassiker. 
Skrevet af: Mejse55002011-10-17 19:08Glæder mig
Citer
- Format:Nintendo 3DS, PS3, Wii, Xbox 360
- Genre:Platform
- Udvikler:Ubisoft
- Udgiver:Ubisoft
- Antal spillere:1-4
- Aldersgrænse:Fra 7 år
- Premiere:25 november 2011
- Shin Chan 3DS Nintendo 3DS
- Ty the Tasmanian Tiger (2013) WP8/Windows
- Rayman Legends Multi
- Rayman: Jungle Run Multi
- Rayman 3 HD Multi
- Rayman 3: Hoodlum Havoc Multi
- Rayman 3D Nintendo 3DS
- Epic Mickey Wii
- Rayman 2: The Great Escape DC
Hvilket spil med co-op spiller du?
Sonic Racing vs Mario Kart på vej?
GRTV: Kalkuner, puzzle-eventyr og co-op-skydespil
Det næste Killzone kommer tidligere end planlagt
Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
