Guild Wars 2
Guild Wars 2 har fået ry for ikke at acceptere de etablerede sandheder i MMO-genren, og ArenaNet har i løbet af de sidste to år langsomt men sikkert givet os et indblik i denne kommende storsatsning. Jeg var derfor meget spændt på, om spillet kunne stå mål med deres ord, da jeg satte mig ned for at spille Guild Wars 2 i beta-weekenden.
Jeg vil i løbet af de næste par uger publicere artikler, hvor jeg går i dybden og fortæller om forskellige centrale dele af Guild Wars 2, men efter den nedenstående oversigt over, hvad der kommer, kan du læse en mere overfladisk beskrivelse af de indtryk, jeg fik i løbet af weekenden.
Følgende temaer vil jeg kigge nærmere på i den kommende tid:
• Kampsystemet
• Klasserne
• Dynamiske hændelser og den personlige historie
• Dungeons
• PvP og WvW
• Sociale funktioner og håndværk
Noget af det første der slog mig, da jeg trådte ind i Tyria, var kampsystemet. Selvom det som udgangspunkt lignede andre MMO-spil med et genvejsbaseret kampsystet, mærkede jeg hurtigt forskellen. Med meget få undtagelser kan man angribe, mens man er i bevægelse, hvilket er nødvendigt for at få succes i spillet. Når du samtidigt ved, at der ikke er nogen dedikeret healer, der kan passe på dig, skal du hele tiden være på vagt. Jeg blev flere gange dræbt, fordi jeg glemte at helbrede mig selv. Selvom det er genvejsbaseret, føles kampsystemet meget mere engagerende end det, som er standard i genren.
I det jeg kommer ud af oplæringsområdet, ligger verden for mine fødder. Jeg mærkede det ikke rigtigt til at starte med, da det føles meget naturligt, men måden, hvorpå NPC'ere gik rundt og snakkede sammen og eller bare levede deres liv gør, at verdenen syntes mere virkelig. Når man tager et skridt uden for byerne, mødes man af de såkaldte dynamiske hændelser - et system der erstatter det traditionelle quest-system. Du kan for eksempel komme til at se en gruppe fjender løbe mod en gård. Hvis du løber derhen og standser dem, får du en belønning uden på noget tidspunkt at have snakket med en NPC. Ignorerer du dem, kan du senere komme tilbage og se, at gården er brændt ned. Jeg følte, at det faldt det mig mere naturligt at udforske de forskellige områder i spillet med dette system.
Jeg drog ikke længere til steder, hvor jeg vidste, at der ville ske noget; i stedet drog jeg nu til steder for at se, om der ikke skete et eller andet spændende. Og som regel skete der et eller andet. Derudover nedskaleres dit niveau, når du besøger tidligere områder, så du stadig føler, at du får en udfordring dér.
For ArenaNet er det vigtigt, at din karakter har en historie, der gør dig speciel, og som giver dig en plads i verden. Når du laver en ny karakter, vælger du en baggrund, der afgør, hvordan din personlige historie vil udvikle sig, og hver race har flere meget forskellige historier at fortælle alt afhængig af, hvilket baggrund du vælger.
Jeg var Kirshan Ironhide, en charr i Askelegionen, og gennem min personlige historie går jeg undercover for at standse et komplot sat i gang af Flammelegionen. Historiefortællingen er godt gennemført med en sværhedsgrad, der passer alle, men den står lidt i skyggen af de dynamiske hændelser.
For den ekstra dristige spiller tilbyder dungeon-indholdet en varieret og (svært) udfordrende oplevelse. De forskellige dungeons er designet til grupper af fem, og har en historie-version og en langt sværere udforsknings-version. Jeg er meget imponeret over designet af de forskellige dungeons, både visuelt og spilmekanisk. Man skal tænke taktisk og man skal beherske kampsystemet for overhovedet at have en chance for at komme helskindet igennem. Det hele var ekstremt engagerende, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at det var den bedste samarbejdsoplevelse jeg nogensinde har haft i et spil.
Der er to forskellige typer PvP i Guild Wars 2. Struktureret PvP, hvor to balancerede hold kæmper om kontrolpunkter på et lille kort, og WvW (world vs. world), hvor tre servere kæmper i en to uger lang kamp om forsyningsdepoter, tårne og fort på et væsentligt større område. Jeg morede mig meget med den strukturerede PvP; man bliver straffet øjeblikkeligt af modspillerne, hvis man laver en taktisk fejl eller ikke behersker kampsystemet til fulde. Alligevel var det WvW, som virkelig fangede min interesse. Der var et eller andet over de store episke slag, krydret med belejringsmaskiner og kaos, der virkelig appellerede til mig.
Til sidst vil jeg sige, at den sociale oplevelse var det, der virkelig gjorde min weekend i Guild Wars 2 til en mindeværdig oplevelse. Den måde hvorpå der opfordres til samarbejde ved at lade alle deltagere blive belønnet gør, at man hurtigt og naturligt danner grupper med spillere man møder på sin vej. Jeg tilbragte meget lidt tid alene, hvilket i høj grad forbedrede spiloplevelsen. Når det er sagt, så er det dog stadig muligt at klare store dele af spillet alene, hvis man foretrækker det.
Jeg havde på forhånd meget høje forventninger til Guild Wars 2; næsten så høje, at jeg forventede at blive skuffet. Efter at have prøvet spillet er jeg ikke længere i tvivl: ArenaNet har skabt noget virkelig specielt med Guild Wars 2. De har taget mange dristige designvalg og har i høj grad haft succes med det. I bund og grund er det ikke desto mindre, hvordan alle disse elementer er svejset sammen, der gør spillet specielt, for at pege på et enkelt element som det bedste er umuligt.
Skrevet af: The_Dude2012-04-21 13:48Regn med low hvis det kan køre
Skrevet af: fidelis2012-04-21 13:13Jeg er i tvivl hvorvidt min computer kan køre Guild Wars 2, og måske er der nogen, der kan givet et bud:
'Can you run it' siger at jeg kan køre det på minimum.
Jeg har en Toshiba bærbar med ATI Mobility Radeon HD 4500 series, det tossede ved Toshiba er imidlertid at de ikke tillader opdateringer af skærmdriveren.
Nogen bud på om jeg alligevel kan køre spillet, om end ikke på low?
Tak!- Skrevet af: midtsky2012-03-22 11:03Citat fra artiklen "Følgende temaer vil jeg kigge nærmere på i den kommende tid" citat slut.
Den kommende tid? hvad er det inden udgivelse eller? Det er godt en månede siden den preview blev smidt online, og der ikke kommet noget siden?
Kommer der noget eller hvordan
Skrevet af: j00st2012-02-29 22:17Citerer von OberWurst:2) Hvad betyder: " Historiefortællingen er godt gennemført med en sværhedsgrad, der passer alle, men den står lidt i skyggen af de dynamiske hændelser."?
- Jeg ved at previewet er oversat fra norsk, måske derfor der er nogle ting der lyder lidt mærkeligt.
Men det skal nok forstås som at ens "Personlige historie" er hverken for svær eller for nem, men at der er de dynamiske hændelser som virkelig er nyskabende?
Skrevet af: Trazon2012-02-29 19:19Har glædet mig hele dagen, til at få ro til at læse denne artikel.
- Bekræftede kun min hunger efter dette spil! LYDER FEDT!
Can't wait.
Skrevet af: Jimsterr2012-02-29 19:09Jeg har ventet længe på dette spil, og jo mere jeg høre om det, desto mere ivrig bliver jeg efter at få fingrene i det.
Skrevet af: von OberWurst2012-02-29 14:58Meget interessant artikel, men to ting undrer mig:
1) Var der virkelig ikke noget ved kampsystemet der generede dig?
2) Hvad betyder: " Historiefortællingen er godt gennemført med en sværhedsgrad, der passer alle, men den står lidt i skyggen af de dynamiske hændelser."?
Skrevet af: j00st2012-02-29 14:00Går bar og venter på en dato, så man kan holde en uges fri
- Skrevet af: Xalie2012-02-29 13:28Det lyder fedt, og en Legion har mit navn ret nice haha ;P
ej spillet lyder da virkelig varieret, som mange mmoer og rpger kan mangle. Jeg tror skam jeg skal have dette spil
Skrevet af: Maageman2012-02-29 13:28Det lyder jo helt vildt fedt!
Glæder mig ualmindeligt meget til Guild Wars 2 nu!!
Skrevet af: Don-C is back2012-02-29 12:49Jeg var meget meh, i starten.. Spillede aldrig rigtig 1eren.. Men da min homie så viste mig en trailer om 2erens PVP!
Da jeg så hvor stort det var, var jeg MEGA hooked!
Det minder mig lidt om DAoCs pvp størrelse! Så nu, kan jeg slet ikke vente!
Skrevet af: Firebrazer2012-02-29 12:42Citerer The_Dude:Men så ender det nok med at der er nogle enkelte som folk altid holder ved og andre der bliver glemt og droppet af spillerne
Måske. Det er ikke til at sige endnu^^
Og ang. systemkrav, er der ikke blevet offentliggjort nogle endnu, men i sin tid udtalte ANet at hvis du kunne køre GW på max, ville du kunne køre GW2 på medium.
Skrevet af: The_Dude2012-02-29 12:39tak for svaret. Nemlig det der gjorde jeg ikke helt fattede meningen med det dynamiske hvis alle ikke havde muligheden for at prøve det :p Men så ender det nok med at der er nogle enkelte som folk altid holder ved og andre der bliver glemt og droppet af spillerne
Tillagt 2012-02-29 12:40:
Citerer fidelis:Lyder rigtig interessant - nogen fornemmelse af spillets systemkrav?
regn med små. GW var flot i sin tid og systemkrav små
Skrevet af: fidelis2012-02-29 12:12Lyder rigtig interessant - nogen fornemmelse af spillets systemkrav?
Skrevet af: ShadoWFurY1202012-02-29 11:52The_Dude
Hvis vi nu siger at vi beskytter en farm, og vi failer til at gøre det, så overtager NPC'erne stedet, senere kommer der et event hvor man skal tage den tilbage igen.
Hvis jeg selvfølgelig husker rigtigt.
Men er ret sikker på at det ikke bliver slettet eller noget, fordi så får andre spillere aldrig lov til at prøve det event
Men den her artikel sætter mine forventninger højere op, og på samme tid glad for at vide at selvom man har høje forventninger, så skuffer det ikke
Har læst andre steder om GW2, og de er heller ikke blevet skuffet, selvom de har haft store forventninger ^_^
Skrevet af: Firebrazer2012-02-29 11:51De eneste "normale" quests der er, er din egen storyline. Det er det eneste tidspunkt du rent faktisk skal acceptere en quest fra en NPC.
Gården bliver ikke slettet, men vil blive bygget op igen. Afhængigt af eventen kræver det hjælp fra spillere, og uden hjælp fra spillere, vil gården blive ødelagt igen. Så ja, det kører i ring, men der findes forskellige længder af disse event chains.
Hele verdenen bliver aldrig resat. De individuelle events resettes efterhånden som de bliver færdige. Nogle events kan nå at køre to gange, får en længere event er færdig.
OT: Super! Glæder mig til de næste par artikler
Skrevet af: The_Dude2012-02-29 11:32lyder godt
En ting jeg ikke forstår ved de dynamiske events er at hvis som i eksemplet man ikke redder gården. Vil den så være slettet forevigt eller resetter hele verdenen sig en gang om måneden måske ?
Er der ikke normale quests ?
- Format:PC
- Genre:MMORPG
- Udvikler:ArenaNet
- Udgiver:NCsoft
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:MMO
- Premiere:28 august 2012
- Guild Wars PC
- Dragon Knights
- Shaiya PC
- Jade Dynasty PC
- The Elder Scrolls Online Mac/PC
- Final Fantasy XIV: A Realm Reborn PC/PS3
- Blade & Soul PC
- Project Copernicus PC
- Neverwinter PC
- Phantasy Star Online Episode I & II Gamecube/Xbox
- Phantasy Star Online 2 Multi
- Phantasy Star 0 Nintendo DS
- Borderlands Multi

GDC: Dreamfall Chapters - Interview

Call of Duty Championships Special - Celebrities

Resident Evil: Revelations - Wii U Trailer

Killzone: Mercenary - War is Your Business Trailer









































