Har du spillet nogle af de tidligere FIFA Street-spil, så har du nok en forventning om, at der venter en radikalt anderledes oplevelse, end hvad man får i et "rigtigt" FIFA-spil. I de tidligere spil i Street-franchisen var der ingen, der stillede spørgsmål, hvis du løb op ad væggen og lavede en baglæns saltomortale - vel at mærke med bolden klæbende til fødderne. Du fik selvfølgelig dine bonuspoint for udførslen af et trick, men der var ingen løftede øjenbryn.

Man kan derfor måske sige, at FIFA Street var fodboldspillenes svar på Marvel vs. Capcom - et spil med et afslappet forhold til realisme og et spil, der ikke tog sig selv alt for alvorligt. Spillerne var nærmest blevet smidt i hænderne på en karikaturtegner, så man på ingen måde var i tvivl om, hvem ham den langlemmede storke-agtige englænder var, eller hvem den brasilianske spiller med de overdimensionerede fortænder mon dog kunne være.

Du kan dog tage stort set alle dine idéer om, hvad et FIFA Street-spil er, og smide dem i skraldespanden, for nu er der andre boller på suppen. Spillet udvikles nu af det samme team, der står bag FIFA 12, og det kan mærkes. EA har udover udviklingsholdet også genbrugt spilmotoren fra FIFA 12, hvilket er hovedårsagen til, at det nye FIFA Street i høj grad føles anderledes end sine forgængere, men samtidigt vil føles dejligt genkendeligt for fans af netop FIFA 12. I det nye FIFA Street er grafikken mere som vi kender den fra FIFA 12, men her er stadions skiftet ud med parkeringspladser, sportshaller og kunststofbaner.

Styringen er meget lig den i FIFA 12, men med det øgede fokus på tricks og driblinger, og med de små baner som legeplads, vil man ofte finde sig stående over for en modspiller i en position, som minder mere om en duel i det vilde vesten, end det minder om en fodboldkamp.

Holder man i sådan en situation den venstre aftrækker nede, vil ens spiller gå ned i tempo (den såkaldte præcisionsdribling-tilstand) og man har nu mulighed for at lave lidt lækkerier, hvilket er helt essentielt for oplevelsen af dette spil. Med venstre styrepind styrer man boldens position, hvilket er praktisk, når man vil holde den uden for en modspillers rækkevidde. Mens man kontrollerer boldens position med den venstre styrepind, kan man så også gøre brug af den højre af slagsen.

Det er med den, at man laver de mere spektakulære og respektindgydende tricks, men nogle gange er det nok bare at lave et enkelt ryk til højre eller venstre og tilbage igen for at få modspilleren til at blive rundtosset. Yderligere kan man, når man kontrollerer bolden med den venstre styrepind, og en modspiller forsøger at sætte en tackling ind, med den rette timing holde den højre aftrækker nede samtidigt med den venstre styrepind og dermed sætte i løb, hvilket får ens spiller til at lave et ryk uden om modspilleren. Har man timingen og retningen helt rigtig, laver man en tunnel, en såkaldt panna, på modspilleren, hvilket naturligvis giver ekstra style points til kontoen, som man senere kan bruge til at tilpasse ens spillere og hold.

Disse muligheder for lækre tricks og driblinger er ikke kun for syns skyld, da man ofte ikke vil have mulighed for at spille sig helt frem til en scoring blot ved hjælp af et par afleveringer. Kan man derimod få sat en enkelt eller to modspillere af på vejen, vil man pludselig stå med meget bedre odds for at komme i front, og EA har på den måde konstrueret et system, der opfordrer til blændende boldkunstner og ydmygelse af ens modstander, uden at det blot kommer til at virke som en gimmick.

FIFA Street indeholder også en mængde forskellige spiltyper, der sikrer en vis adspredelse, når man giver sig i kast med de gadebaserede foldboldkampe. Man kan spille en helt klassisk omgang 5-mod-5 med fire markspillere og en målmand på hvert hold, hvilket er den første spiltype, vi kaster os ud i. Real Madrid møder AC Milan i The Cage, som er en bane omringet af et højt hegn, der hurtigt leder mine tanker hen på de Nike-reklamer, der kørte i fjernsynet for nogle år siden, og der går da heller ikke lang tid, før jeg føler mig som en del af netop de reklamer, og det eneste, jeg virkelig mangler, er Eric Cantona, der med tyk fransk accent styrer begivenhedernes gang. Der befinder sig dog en rapkæftet fyr på sidelinjen, som gør sit for at holde spillerne til ilden.

Man har også mulighed for at skabe sin egen spiltype, hvor man kan ændre på alt fra antal spillere på banen, boldtype og om man vil have frispark slået til eller ej.

Udover den ovenstående klassiske og tilpassede spiltype, er det også muligt at spille en omgang futsal, der er indendørs fodbold uden bander og med en tungere bold end normalt. Her skal man i højere grad bevare kontrollen, da modstanderen får bolden, hvis den ryger ud af banen.

Last Man Standing er en spiltype, hvor man har 4 mand på hvert hold, og når en spiller scorer, forlader han banen, så man i realiteten kan komme til at spille 1 mod 4, hvis man vel at mærke er skarp til at køre sine modstandere rundt.

Den spiltype, som jeg fandt mest underholdende, var (ud over den helt klassiske type) spiltypen Panna Rules. I Panna Rules spiller man 2 mod 2 på en lille bane, og her er de frække tricks og driblinger i højsædet. Hver gang man kommer uden om en modspiller, ryger der et point i banken, som kan ses i venstre hjørne af skærmen. Når man så scorer, fører man med et point plus de point man havde i banken, og modstanderen mister de point han eller hun havde i banken.

Derfor er det helt op til en selv, om man spiller højt spil og satser på mange point i banken (og dermed en højere samlet score), men dette medfører også risikoen for, at modstanderen får scoret i mellemtiden, så der er også et taktisk element i denne spiltype. Panna Rules egner sig også fortrinligt til et spil mod en ven, da det i bund og grund handler om at ydmyge modstanderen så meget som muligt. Altså er her meget andet på spil end blot sejren - det handler om ære.

Vi havde lidt problemer med lyden, så soundtracket kom ikke til sin fulde ret i samtlige kampe, men ikke desto mindre er det med til at skabe en fin street-stemning, at musikken kører ind over kampene. Soundtracket indeholder blandt andet lidt dubstep, Dizzie Rascal, Fatboy Slim, og så har danske Skåmslåkkar også fået en plads i spillet.

EA har formået at tilpasse gameplayet fra FIFA 12 og samtidigt skabe nogle nye spiltyper og en masse nye tricks, så spillet føles friskt og genkendeligt på samme tid. Om det er nok til at retfærdiggøre en pris på samme niveau som alle andre nye titler, det vil vi nok først kunne vurdere ved udgivelsen, men der er ingen tvivl om, at FIFA Street lader til at kunne levere en kompetent og underholdende fodboldoplevelse.