Demiurge må have haft spilnydere som mig i tankerne da de designede deres nyeste påfund, for det er nærmest som om nogen har lavet en tjekliste ud af mange af mine favoritelementer og formet dem til et actionbrag i download-form.

Her er en hovedfigur der kan stige i erfaringsniveau, våben og udstyr i massevis, robot-fjender i alle størrelser der skal besejres og endda en god portion humor af "mest for spilfans"-slagsen. Det hele foregår tilmed i en knap så fjern fremtid hvor det åbenbart kun er den skydeglade bonderøv P. Walter Tugnut der har tænkt sig at tage kampen mod overmagten, i en kamp for at redde en verden der vidt og bredt er lagt i ruiner.

Selvom der kun er en Tugnut tilbage i verden, behøver du dog ikke at bekrige milliontallet af fjender alene. Walter kan nemlig klone sig selv og på den måde er det muligt at spille co-op som firmandshold, hvilket ikke passer spillets balance særlig godt, men til gengæld tilføjer en afsindig gang kaos til det hele.

Det er en velvirkende blanding af genrer og elementer, der specielt bør virke velkendt for fans af Borderlands - et spil Demiurge tidligere har hjulpet med at konvertere. Der går da heller ikke mange sekunder fra jeg første gang har trykket start, til at jeg er i gang i med at bruge en sølle sømpistol og et halvdefekt raketværn til at udrydde de foodprocessor-lignende fjender. Perspektivet er holdt i overskueligt 2D og tempoet stiger stødt efter spillet har lært dig dets mest værdifulde lektier.

Kontrollen er simpel, på trods af at jeg ikke kan forklare dig hvorfor udvikleren ikke har valgt at bruge det ene analogstick som sigte. I stedet bruges en af skulderknapperne til at låse Walters position fast, hvorefter han kan sigte i alle retninger og selvom det virker, er oplevelsen mere gammeldags og mindre flydende end den kunne have været.

Våbnene er fordelt i to kategorier hvor det primære kan bruges uden nogen former for begrænsninger, mens det sekundære, der oftest er af den skærmudryddende type, periodisk skal have genopfyldt sit magasin. Med en proper knytnæve og middelgod timing er det endda muligt at sende fjendtlige projektiler tilbage i ansigtet på modstanderne, hvilket senere viser sig at være en teknik der skal udnyttes.

Mest af alt handler det dog om at skyde de mange robotter i smadder, hvilket kan være opgave der er lidt svær at tage seriøs, når de fleste af dem ligner forvoksede toastere med påklistrede motorsavsklinger. Designet er tydeligt holdt humoristisk hele vejen, og selvom man godt kunne have ønsket sig lidt større forskellighed i fjendeudvalget, er det lækkert at se hvordan udvikleren har forsøgt at fylde en smule personlighed i hver fjendetype.

Lige meget hvor stort et maskingevær du måtte have sikret dig, vil kampen blive ganske kort hvis du ikke også sørger for at resten af Walters opsætning matcher våbenet. Bukser, kropsbeklædning og hovedudstyr kan alle udskiftes med et sortiment der løbende vokser sig større og større. Humoren har igen influeret de forskellige stykker udstyr, og hvad enten du bruger en lyserød rygsæk med håndmalede hjerter, eller Penny Arcades kendte frugtpresser med det knapt så pæne navn, vil du se chancerne for overlevelse vokse.

Den version vi har fået at prøve at spillet mangler ganske vidst stadig lidt finpudsning hist og her, men mest alt er det diversiteten i opgaverne og banerne som vi håber har fået lidt mere udviklings-kærlighed når Walter drager i krig på Xbox Live Arcade, PlayStation Network og PC senere på måneden.