Awsomeoggys præsentation

Kom lige i tanke om, at du nok ikke læser mit svar på min profil!

Her: David Lynch er awesome, Oggy ;)

Er faktisk allerede på udkig efter dem. Første prioritet er dog The Cabinet of Dr Caligari og et par af de forskellige Edgar Allan Poe Filmatiseringer

Den står der også, den går nemlig ind under "et par stykker mere"

Der er nok nogen der ikke har opdateret sin profil, hva. Eller også har du bare ikke set at Mad world er udkommet. Nå, men du glæder dig også til The Conduit så har vi noget til fælles. Og du har også en bruger på gamereactor?? Vi har så meget tilfælles. Eller måske ikke?

Yoda will allways be with us, with the force.

jeg er Star Wars nørden her på GR

nogen vise ord du kommer med

That Samurai is the greatest of all Samurais.. og fed film

et smil fra mig til dig

Where did the samurai go ?

Hurra! Det siger man til en fødselsdag ikke til Påske!

Det hedder Rigtig God Påske Awsomeoggy fra mig og Påskekyllingen! PIP PIP!

Påske!

Så er det fordi at du ikke har gjort dig nok fortjent
Hehe...

creepy billede

Orange Box = WIN!

Jeg kan ihvert fald følge dig på halospillenes ypperlige musiske kvaliteter - resten har jeg stadig til gode...

...og så er det da også for dårligt, at jeg ikke engang kan stave til "The Shining".

5) Little Big Planet, fra 2008 (af Børnehaven ved siden af Media Molecule Studioes)
LA, la, la, la, la, la, la, la er Little Big Planet i en nøddeskal, og gudskelov for det. Udover at være så simpelt, at det er genialt er lyden af dette spil herligt tema inspireret.

4) Halo 2 fra 2004 (af Maty O'Donnell og Breaking Benjamin).
Lyden af Halo er mere end bare gregorianske salmer. Lyden af Halo har nemlig altid været synnonymt med ordene EPISK og Blockbuster-awe. Halo 2 var seriens toppunkt på bla. dette punkt.

3) Lumines fra 2005 (af bla. Mondo Grosso, Shinichi Osawa og Eri Nobuchika mm.).
Japansk techno og sync er nok næppe associeret med smukke toner her i vesten, men Lumines er mindst lige så meget en jukebox på syre, som det er et spil!! Der findes kun ét ord for tracks som "Shak ya' Body" og " I fell the Music in my Soul": discoecstacysyresoulpulse!!

2) Ridge Racer Type 4 fra 1999 (diverse musikere og DJ's fra bla. den japanske sync- og techno-kultur...).
Igen et eksempel på at japansk techno og jazz har enormt potentiale. Ridge Racer Type 4 er til dato bilspillenes mest undervurderede titel, blot fordi den havde et glimt i øjet i stedet for halvnøgne piger og licencer, og dette glimt afspejles smukt i den herlige forening af silkeblød jazz med pumpende syntetiske hjerteslag ("Move Me" og "Move'in Circles, mm er på egen hånd uvurderlige).

1) Silent Hill 2 fra 2001 (af Akira Yamaoka).
Intet kommer i nærheden af Akira Yamaoka, når det drejer sig om at fremkalde kuldegysninger, uanset om de så skyldes musisk poesi eller ildevarslende lyde i mørket - intet!! Yamaoka-San mestrer en helt igennem genial dualitet af netop skønhed og nervevridende uhygge. I min anmeldelse af spillet har jeg vedlagt et link, der sådan set siger det hele - "Theme of Laura" og "Promise" SKAL høres!!!

Trøstepriser til: Beyond Good and Evil, Tekken 2, Final Fantasy X (af hvilket jeg kun har oplevet de første 3-4 timer) og GTA: Vice City (hvis musik ellers alt sammen er licenseret).

...hmm, du skulle vel aldrig have set en film/læst en bog, ved navn "The Shinning", vel...?

Anyway, så vil jeg lige have lov til at stille dig et spørgsmål, hvis jeg må. Du kan naturligvis bare ignorere det, men jeg håber nu lidt på at høre din vise opinion: hvad er dine favorit soundtracks i spilsammenhæng nogensinde?

Som et lille eksempel får du her min engen lille liste:

Her er den så; efter megen overvejelser, kan jeg endelig konkluderer, at mine musiske favoritter inden for spilmediet. Hver især er de soniske mesterværker, der er så helstøbte, at spillet, de repræsenterer, kan identificeres udelukkende på baggrund af deres unikke lyd. Disse er følgende:

10) Max Payne 2: The fall of Max Payne, fra 2003 (af Kärtsy Hatakka og Kimmo Kajasto incl. Poets of the Fall!)
Dette er den lydelige oversættelse af Film Noir i al sin smukke, grumsede og dystre helhed - dybt stemningsmættet. Hvis du evt. har set Sin City kender du følelsen...

9) Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots fra 2008 (af Harry G. Williams mfl.)
MGS4 er for mig Hr. Williams' ypperligste mesterværk (vel at mærke også i forhold til hans filmrelaterede symfonier). Læg dertil flere talentfulde komponister og så har du en spændingsmættet symfoni af den allermest intense slags. numre som "Gekko" og "Mobs Alive" svarer nogenlunde til selve lyden af drama !..!!..!!! Imens kan "Father and Son" stadig fremkalde tårer i øjenkrogen.

Okami, fra 2007 (af Masami Ueda, Hiroshi Yamagichi, Rei Kondo og Akari Groves incl. vokal af Ayaka Hirahara)
Sjældent har en musisk manifestation draget så velfortolkede paralleller til sin inspirationskilde, og japansk folkemusik må siges at være en særdeles følelsesbetonet og livsbekræftende en af slagsen!

7) Deus Ex, fra 2000 (ukendt).
Citat fra min anmeldelse af spillet: "Deus Ex er, for mig, stemmen og sjælen i en post-apocalyptisk cyberpunk-æra! Techo og Noir i skøn forening."

6) Shadow of the Collossus, fra 2006 (af Yuji Saito, Kow Otani og Tomonobu Kikuchi).
Shadow of the Collossus ville virkelig kun være det halve produkt uden dets underskønne suondtrack! Strygere og blæsere er her i sandheden manifestationer af ensomhed, desperation og dyb, DYB melankoli - for engangs skyld er det okay at græde lidt med...

jeps det er det Det er Lord FlashHeart

http://www.youtube.com/watch?v=04yvLUng1jM

Det er efterhånden ved at være noget tid siden jeg har set den. En skam xD Den er mega god!

Du kan selv være en dårlig taber

All work and no play makes Jack a dull boy.
Brilliant movie ehh? xD

"All work and no play makes Jack a dull boy."?!

Samruai Frog'en din var kul

Ja det er rigtigt.

Køber jo flere film og serier end jeg kan nå at se, så jeg har mange jeg skal igennem.

Selvom at jeg har set en film eller serie i biografen eller fjernsynet, så vil jeg gerne se den igen, inden jeg sætter den på plads.

Så mangefede frogs