Jeg trak Science Fiction som mit emne til min eksamen i Mundtlig Dansk. Men nu er jeg så kommet ud for et uheld, for den novelle, som jeg skal op i, er blevet væk fra mig, før jeg nåede at kopiere den, og hverken min lærer eller mine andre klassekammerater, som skal op i samme emne, har en kopi. Jeg er bange for at min ven har taget min kopi med ham hjem, fordi vi sidder ved siden af hinanden i klassen, og jeg har prøvet at skrive til ham, men han svarer ikke.

Jeg synes selv, at jeg har prøvet alt for at finde den på nettet, men jeg kan simpelthen ikke finde selve teksten nogen steder, kun biblotekshjemmesider, som har den novellesamling, som teksten kommer fra. Så hvis nu én af jer derude ved et tilfælde havde en idé om hvor jeg kunne finde Martin Larsen's science fiction novelle ved navn "Sjæletyven", en del af novellesamlingen "De Smukke Drømmes Palads" fra 1993, ville det sgu redde min røv. På forhånd tak!

Det er sgu egentlig utroligt, hvad man kan finde på internettet. Jeg ved ikke om du som læser kender siden Reddit, men det er et kolossalt internetforum, hvor man kan finde noget omkring næsten hvad som helst. Hvad. Som. Helst.

Jeg har denne dag se ting, som mange ville brække sig over. Men jeg lo blot. Jeg må være bims.

Jeg har eksamen i geografi i morgen. Egentlig skal jeg bare sidde i en halv time og løse nogle forskellige opgaver, så det lyder ikke særligt svært. Alligevel bestemte jeg mig for lige at kigge de 70 sider, som vi fik fra vores geografilærer, igennem. Jeg læste selvfølgelig ikke dem alle igennem, og jeg husker knapt nok hvd jeg læste. Egentlig gik det meste af dagen bare med at spille klaver, eftersom jeg var alene hjemme til klokken 17. Efter det spillede jeg lidt ME3, men to missioner synes jeg ikke er meget.

For lige at komme tilbage til dét der klaverspil, så prøvede jeg lige at finde en relativt let melodi, som jeg kan spille en dag, hvor jeg lige skal vise mig. Men det er sgu svært at spille klaver. Jeg har bare slet ikke præcisionen eller fingerfærdighederne til det endnu. Men hvis jeg nu prøver, så kan det godt være, at det kommer hen ad vejen.

Jeg tænker også lidt på vores snarlige eksamen i idræt. Fuck. Jeg indrømmer, at jeg ikke har en idéel kropsfigur, og min kondi er sgu også ret så ringe. Ikke at det skal påvirke min eksamn, eftersom det ville være chikane. Og alligevel, så er det jo praktisk idrætseksamen. Jeg ved ikke, jeg tror nok bare jeg forbereder mig på en "and not a single fuck was given that day"-dag, hvor jeg egentlig ikke bekymrer mig om mine karakterer. Det stinker sgu, for jeg klaerer mig egentlig meget godt i de fleste andre fag. Og så skal den lort til en idrætseksamen komme og ødelægge mit gennemsnit...

Jeg ville faktisk rigtig gerne have været med i denne weekend, men desværre har jeg ingen penge lige p.t. Nu kommer min mor, som jeg havde et skænderi med tidligere på ugen, og spørger, om jeg har nogle planer for weekenden, og siger, at jeg kan låne penge til Døllefjelde.

Nu har jeg bare ikke lyst til det mere. Når man overbeviser sig selv om, at man ikke kan tage med, så har man til sidst slet ikke lyst til at tage med.

Desuden, så regner det. Jeg kommer i tanke om Roskilde Festival for ikke så mange år tilbage...

Jeg skriver hvad jeg nu tænker, og prøver at forklare det så godt jeg nu kan. Dog kan jeg næsten garantere at visse detaljer ikke er noterede, eftersom det er 15 år, som jeg nu prøver at opsumere.

Jeg havde før en lille fejde med min mor, som ikke mener, at jeg gør nok i huset, og er alt for krævende, fordi jeg ikke har noget job. Jeg har heller aldrig rigtigt haft et. Jeg synes vel bare, at det er for "kedeligt". Dér blev min mor tosset, og begyndte at plapre om hvordan hun måtte skaffe arbejde i en bagerbutik som 14 årig, da hendes alkoholiker af en mor ikke længere kunne eller ville give hende lommepenge. Min far var bager, så jeg fandt ved hjælp af logik frem til, at det var dér, hvor de først mødtes. Hun fik mig da hun var 18 eller 19 år, og min far dengang var 13 år ældre end hende.

Så min mor fortalte om hvordan hun igennem mit (og mine søskendes) liv har være nødt til at "tørre gamle mennesker i røven" for at skaffe penge til os, eftersom hun aldrig fik sig en rigtig uddannelse, og at man ikke altid kan bestemme hvad man vil arbejde som. Det er vel fair nok. Hvis jeg kunne, så ville jeg gerne arbejde i min lokale Blockbuster, men det kan jeg ikke, eftersom jeg er under 16 år. Så min mor klager over hvordan mit skattefrikort bliver spildt, hvis jeg ikke får arbejde et andet sted, som for eksempel avisdreng, eller flaskedreng, eller tankstationsekspedient. Den sidste kunne jeg vel godt tage mig af hvis det skulle være, men jeg vil allerhelst have fritidsarbejde i Blockbuster.

Jeg har før nævnt, at jeg føler mig kronisk fattig. Jeg er trods alt kun femten år, og et fritidsjob ville naturligvis skaffe mig de penge, som jeg nu mangler. Men jeg har altså intet arbejde, og jeg har brug for penge lige nu. Først og fremmest til mit rejsekort, som har været tomt i lang tid, fordi min mor og stedfar ikke har fyldt penge på. Så jeg har i mellemtiden bare brugt min lillebrors rejsekort, som dog ikke har samme niveau rabat. S i enden vil dette tidsrum, hvor jeg ikke bruger mine penge, kun koste min mor og stedfar flere enge, eftersom den rabat jeg får for at køre to gange hver dag ikke findes på min lillebrors kort (allerede to kroner dyrere - per gang!), og til den tid heller ikke vil findes på mit kort. Jeg har faktisk ikke lang tid igen på min skole, eftersom jeg snart skal på gymnasiet, der ligger betydeligt tættere på. Men stadigvæk, så er det mange penge i mængden. For det andet har jeg ingen penge på min telefon. Jeg bruger den faktisk heller aldrig, så det gør i realiteten ikke så meget.

For det tredje er der alle mulige arrangementer, som jeg går til, hvor jeg skal bruge penge. Jeg bliver for det første nødt til at fortælle min ven om hvordan jeg ikke kan komme med på Døllefjælde. Derefter skal jeg også betale 200 kroner i morgen for at komme med til en klassetur til Tivoli. For det tredje skal hele klassen holde fest den 31, hvor vi skal på et eller andet diskotek for andre, som har sidste skoledag. Dét kan koste mig både entré, transport og drikkevarer. Alle disse tre eksempler er, efter min mening, vigtigte sociale begivenheder, hvor man vil blive set ned på hvis man siger nej.

Så er der også småting, som jeg vel godt kan undvære. Biografture, nye spil til min Playstation, en ny softgun, og internet. Vent, INTERNET? Jeg kan da ikke undvære internet! Ifølge min stedfar kan jeg godt. Han er lidt over halvtreds, for resten, og hans VVS- og smedjefirma er på randen af konkurs. Han bruger ikke selv internet særlig meget, så han kunne vel sagtens undvære det for at spare. Men jeg har altså brug for internet. Jeg bruger det til at tjekke Facebook, Gamereactor, hotmail, og jeg bruger det når jeg en sjælden gang imellem spiller online på min PS3... når jeg tænker over det, så er det heller ikke ting, som jeg har brug for. Men hvor fedt er det lige ikke at have internet? Han siger også, at han må af med sine nutidige TV-abonnomenter. Han har både Viasat OG Canal Digital, og han ser ikke en gang meget fjernsyn, i modsætning til mig, som dog næsten udelukkende ser Viasat, især filmkanalerne.

Når jeg selv læser dette, så lyder jeg som en forkælet møgunge, som en enkelt gang ikke har fået sin vilje. Men jeg får gode karakterer i min klasse, og var faktisk den med det højeste gennemsnit, da vi fik vores årskarakterer tilbage i januar. Jeg synes ikke rigtigt det er fordi jeg prøver. Jeg har bare et talent for at få tolvtaller i stile, diktater og læseprøver i både dansk og engelsk, og være en haj til fysik, hvor jeg også fik tolv. Desværre stinker jeg til tysk, og mine biologievner er stadigt bedre end mange af mine klassekammeraters, men dog ikke de bedste i klassen. Jeg er meget aktiv i historie og samfundsfag, men idræt kunne rende mig, selvom jeg da møder op til hver time.

Når man tænker over det, så findes der mange andre unge på min alder, som ryger, drikker, tager stoffer, bliver gravide, eller bare er snotforkælede, og de stinker alle i skolen. Men alligevel er min mor skuffet over mig, fordi jeg ikke har et job, selvom jeg er klassens stjerneelev. Det irriterer mig. Udover det, så tror min stedfar, at jeg er en psykolog, eftersom han bare braser ind på mit værelse og kræver min opmærksomhed, og derefter begynder t tale om finanskrisen, og hvordan han før i tiden måtte låne fra højre og venstre, og hvordan han har givet min mor og hendes børn så meget. Dét irriterer mig også. Men mest af alt, så irriterer det mig, at jeg skal have dårlig samvittighed dagen før min matematikeksamen. og den eneste måde jeg rigtigt kan dulme denne er at skrive et nyt blogindlæg.

Kommentér, tak!