Carmillahs blog https://www.gamereactor.dk/blog/carmillah/ da 60 10-års jubilæum https://www.gamereactor.dk/blog/Carmillah/141444/10-ars+jubilaeum/ https://www.gamereactor.dk/blog/Carmillah/141444/10-ars+jubilaeum/

Jeg har, lige siden jeg var ganske lille, interesserede mig rigtig meget for spil. Jeg har, så længe jeg kan huske, fulgt diverse sider på nettet, for at finde al den info jeg overhovedet kunne omkring spil, så jeg kunne finde ud af hvad den næste titel i samlingen skulle være.

I går er det 10 år siden, at jeg som 16-årig, besluttede jeg mig for at oprette en bruger på Gamereactor. Jeg havde fulgt med længe, blot som læser af både side og magasin, og var nok efterhånden at betegne som en fast læser. Det eneste jeg manglede, var selv at kunne deltage i debatter m.m., så jeg oprettede en profil.

Der gik ikke lang tid, før jeg blev kontaktet på PM af en ansat. Han spurgte om jeg ville være moderator, da han havde observeret at jeg altid havde et pænt sprog, og ellers var super aktiv herinde. Det kunne jeg jo ikke takke nej til - hvem vil ikke gerne være en del af et site man bruger dagligt?

Jeg har oplevet rigtig mange ting her på Gamereactor, samt mødt en pokkers masse mennesker. Jeg har været med til alle omgange af Gamers Night, deltaget i arrangementer, været med til sommerfest for moderatorer og ansatte, samt været så heldig at blive kåret som Årets Gamer 2015 ved Danish Game Awards i år, også takket være Gamereactor. Jeg elsker at møde nye mennesker, så det gør det kun endnu sjovere at kunne samles med en masse mennesker som har den samme store interesse som jeg: Gaming.

Dette sted har betydet og betyder stadig, rigtig meget for mig.

Jeg tager sgu 10 år mere.

Thumbs ud til jer, Gamereactor, samt alle brugerne som har været med til at give mig én på opleveren op til flere gange. Tak!

(jeg er ikke den store selfie-type, men nu får I sgu lige et)

Wed, 01 Jul 2015 13:05:14 GMT
Det (u)nødvendige digitale smil https://www.gamereactor.dk/blog/Carmillah/86511/Det+unodvendige+digitale+smil/ https://www.gamereactor.dk/blog/Carmillah/86511/Det+unodvendige+digitale+smil/

Smileys.

Jeg er ikke selv storforbruger af disse. Jeg kan godt lide dem, men de kan også være en pokkers irriterende ting. Og det ikke på grund af brugen af dem. Nej, det er af den præcist modsatte årsag: Manglen på smileys.

Ja, dette lyder nok sært. Men netop fordi jeg ikke så ofte bruger smileys, så sker det også at der ind i mellem er nogen der misforstår mig, de steder på nettet hvor jeg færdes. 'Er hun mon sur hende Camilla? Er hun trist? Hun laver jo ingen smileys? Så må der være noget galt!' - DET er da frustrerende. Hvorfor skal jeg tæppebombe mine tekster med små tegnede ansigter, for at forsikre folk om at jeg ikke er sur/negativ/trist? Hvis jeg sidder med en eller anden bestemt følelse, som jeg prøver at få ud med det jeg skriver, så skal jeg nok sørge for at skrive det direkte i min tekst, eller som minimum lave små hints der peger i den retning.

Det er en meget kedelig ting, at et lille bitte ansigt, skal være det der udgør det. Selv i de mest positive indlæg, kan man blive opfattet som en sur gimpe, blot fordi der ikke er det her lille ansigt der smiler til dig igennem skærmen. Vigtigheden af smileys er blevet alt for stor, og det er som om den vokser mere og mere. Nogle gange kan jeg godt savne dengang man kunne finde ud af at kommunikere på skrift. Og kun skrift. 

Jeg er dog begyndt at bruge dem lidt mere på det sidste, netop fordi det er blevet nævnt for mig, at det godt kan tolkes lidt forkert i nogle indlæg, hvis man ikke lige laver en lille smiley der peger modtageren i retning af hvilket humør man er i. Øv. Jeg kan så godt lide, især i diskussioner, at lave neutrale indlæg, og de er nu engang bedst når de er 'clean'.

Til slut vil jeg gerne bede dig gøre mig en tjeneste. Husk på, at selvom jeg måske ikke har lavet en smiley der smiler til dig, så kan det godt være at jeg sidder og smiler til dig, ude på den anden side af skærmen.

Sat, 14 Apr 2012 16:21:40 GMT
Surprise! https://www.gamereactor.dk/blog/Carmillah/68652/Surprise/ https://www.gamereactor.dk/blog/Carmillah/68652/Surprise/

Det er så dejligt at blive overrasket. Især når det er med noget man slet ikke havde forventet.

Det blev jeg i går, da jeg var på arbejde.

Vi er ved at lukke butikken, da vi flytter ind i en meget større butik, meget tæt på den anden. Jeg er gamesansvarlig, og kommer til at stå for Danmarks fedeste gamesafdeling, uden tvivl. Derfor er der rigtig mange ting at se til, og jeg har masser af kontakt til Bergsala, Microsoft og Sony ang. de store gamesområder som de laver i butikken.

Nå, men jeg står så i min gamle butik, og er ved at lukke ned, da jeg bliver ringet op, og får at vide at jeg skal over i den nye butik for at snakke med en gut fra Microsoft, og at det haster. Jeg skynder mig selvfølgelig derover, da det altid er sjovt at snakke med nye mennesker, og da jeg vidste at han sikkert havde masser af spændende ting at sige.

Da jeg kommer derover, siger jeg pænt hej til ham. Det første han siger til mig er: "Jeg vil bare lige fortælle dig at du har vundet en Xbox360 250GB med Kinect og 10 valgfri spil" Jeg var lettere forvirret, og får sagt at han skal stoppe med at drille, og spørger ham hvad vi skal snakke om. Der bliver helt stille, og pludselig går det op for mig, at han faktisk ikke tager pis på mig, for på gulvet bag ham, står der ganske rigtigt en Xbox360.

Jeg bliver yderst forvirret, og meget MEGET glad. Midt i min glædesrus, bliver der taget billeder af mig og Microsoft-gutten, sammen med min præmie. Jeg forstod dog stadig ikke hvordan jeg havde vundet den. Jeg mindes ikke at jeg havde deltaget i nogle konkurrencer..

..det havde jeg så heller ikke. Jeg havde blot taget nogle kurser inde på Microsofts hjemmeside, for 3 måneder siden, for at blive bedre til at sælge Xbox til mine kunder, og det viste sig så at jeg var den person i landet der havde fået den højeste pointscore i de her kurser, trods det at jeg aldrig har ejet en Xbox, og kun har spillet på en i 15 min af mit liv.

På vej op af trappen i butikken, triller jeg så afsted, med min nye konsol i hånden, mens mine kolleger siger tillykke på stribe. De var MEGET stolte af mig.

Jeg har nu til opgave, at vælge 10 spil. Lige de spil jeg vil have, og det er svært at vælge! Det kan man da kalde et luksusproblem?

Så her sidder jeg nu, som en stolt Xbox-ejer, med et lille sug i maven. Det er dejligt at blive overrasket.

Fri, 19 Nov 2010 21:57:31 GMT