Dankort er en fantastisk ting at have. Du kan have tonsvis af penge på dig uden at føle dig eksponeret i hverdagen. Du har altid lige penge, skal ikke fjumre med sedler eller mønter, og skulle du være så uheldig at få stjålet dit kort, tager det ikke mere end to minutter at ringe til PBS og få dem til at spærre dit kort. Dankort og andre kreditkort er i sandheden en fantastisk opfindelse; en opfindelse med Roskilde Festivalen vil benytte mere af i fremtiden. De er nemlig bekymret over pengestrømmen, som suser mellem hænderne på et utal af frivillige, og det ekstra arbejde som ligger i at få transporteret pengene væk fra området under Festivalen. Som et første skridt på vej mod et pengeløst Roskilde Festival har Festivalen og Tuborg indført boder, hvor du kun kan betale med dankort. Håbet er, at der kommer flere steder, hvor du kun kan betale med kreditkort, så mængden af løse sedler og mønter begrænses. Men inden før du og Roskilde Festivalen begynder at glæde sig og drømme om et pengeløst paradis, kan jeg lige så godt stoppe dig her og nu og sige: det virker overhovedet ikke!

Som tilbagevendende festivalgænger har jeg været bevidst om problemerne angående betalingskort i lang tid. Der er altid et eller andet galt, når jeg ønsker at bruge kort. Derfor har jeg altid gjort det til en regel at have mindst 200 kroner på mig i tilfælde, at dankortterminalen ikke virker. Men på dette års Roskilde Festival virkede det som om, at tidligere års problemer med terminalerne var pist forsvundet. Tja, den første aften om lørdagen virkede de ganske vidst ikke nogle steder, men du kan altid forvente et par børnesygdomme, når noget nyt bliver sparket i gang. Under warm-up perioden blev reglen om de 200 kroner lagt i skuffen, og jeg så frem til en Festival, hvor jeg kunne boldere mig i det pengeløse samfund i lange baner. Hold kæft, hvor blev jeg skuffet.

Nedturen begyndte en time før selve Festival pladsen blev åbnet. Som mediefolk har jeg adgang til pladsen under warm-up perioden, og mens jeg sad på en bænk og ventede på, at boderne åbnede op, kom en tynd gråhåret mand over til mig. Han kom fra Copenhagen Business School, CBS, og var gang med en rundspørge om festivalgængernes holdning til et pengeløst Roskilde Festival. Stærk i troen om et gloriøst pengeløst paradis deltog jeg og fik udleveret et kreditkort med 55 kr på som tak for at deltage. Lykkelig skyndte jeg mig over til den famøse Himmelev spaghetti bod og bestilte en stor portion spaghetti. Med beslutsomme hænder førte jeg kortet igennem dankortterminalen og mærkede en glædesrus over, at det savn-omspundet land endelig var i sigte. Aldrig mere skulle jeg hæve penge på Roskilde Festivalen, aldrig mere skulle jeg stå i kø i timevis for at komme til en automat eller finde ud af, at jeg ikke havde nok penge til en softice. Men knap nok var jeg steget til Himmelen, før jeg kom bragende tilbage til jorden: dankortterminalen virkede ikke. Ekspedienten og jeg forsøgte forgæves, men det var nyttesløst. Dankortterminalen dødede, før den så dagens lys.

"Skidt pyt," tænkte jeg og lånte mig pengene til måltidet. Det er, hvad der kan ske. Men det er, hvad der altid sker og i år har været en virkelig dårlig oplevelse ud over alle grænser. Oplevelsen ved Himmelev spaghetti boden var ikke den næste og ærligtalt var det den mildeste af dem alle. Kreditkortet, som jeg fik udleveret, vidste sig, at det kun kunne bruges i Tuborgs boder, og selv der kunne kun en dankortterminal tage imod kortet. Dette kort har forvoldt Tuborg store problemer og flere steder kunne jeg slet ikke bruge kortet. "Undskyld, den virker ikke," er en frase, som jeg har oplevet alt for mange gange på dette års Roskilde Festival. Prisen for værste oplevelse går desværre til Rom og Cigar boden, som jeg ellers holder meget af. En god cigar i ny og næ er svær at sige nej til. Men når hele butikken nærmest bryder sammen, fordi de har glemt at medbringe en ekstra papirrulle og dermed ikke kan tage imod dankort, så siger jeg stop og tager mig til hovedet.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det er mig en kæmpe gåde! Tuborg, Himmelev og Rom og Cigar boden har været på Roskilde Festivalen i flere år og alligevel formår de at stå med de samme problemer hvert år! Skyldes det udskiftning af de frivillige eller dårlige ledere? Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan hver forening styrer deres show, men træning og instruktion af deres medarbejdere i god tid før, at Festivalen åbner op, ville kunne gøre vidundere. En smule viden om, hvordan dankortterminaler virker, ville også kunne gøre meget for at imødekomme ideen om et pengeløst Roskilde Festival. For eksempel burde dankortterminalerne ikke kører på samme Wi-fi forbindelse, som alle andre medarbejdere kan benytte sig af. Som en ekspedient ved en musikstand sagde: "Den der dankortterminal kommer til at være vores redning, da den kører på fastnet."

Hvis Roskilde Festivalen ønsker en pengeløs festival eller reducere brugen af sedler og mønter, bliver de nød til at tage sig sammen og udstede regler, som foreningerne skal overholde. Det nytter ikke noget at stille hardware og ydelser til rådighed, hvis personalet ikke er i stand til at betjene det. Jeg kan kun håbe, at det bliver bedre næste år og Roskilde Festivalen har lært noget. Indtil da holder jeg mig til min 200 kroner regel.

<bild>

Når du køber en billet til Roskilde, får du adgang til et hav af aktiviteter, fester, events og musik. Det lille krøllede stofarmbånd sikrer dig adgang til hele festivalen. Og dog. De fleste af os er bekendt med den omdiskuteret Medieby og rygterne om de vilde fester med helt rene toiletter og gratis varme bade, som får livet derinde til ligne det rene paradis i forhold til resten af Festivalen. Men selvom mediefolkene har adgang til et lukket område, er der også steder, hvor de ikke må komme ind. Roskilde har skabt et struktureret hieraki, hvor farven på din arm bestemmer, hvor meget du er værd. For at skabe et bedre overblik, har undertegnet været rundt på Festivalen for at tjekke armbånd, og hvor de er placeret i hierarkiet.

Den lille søde stof armbånd

De fleste, som har besøgt Roskilde Festivalen, ved, hvordan det lille stofarmbånd ser ud. Stofarmbåndet, broderet med ordet Roskilde Festival 2012 på en mørk baggrund, giver dig den basale adgang til Festival campingområdet under warm-up ugen. Senere når musikken begynder, får gæster med dette armbånd adgang til Festival Pladsen, så de kan opleve musikken. Dette armbånd er det laveste i hierarkiet og giver ingen benefits. Du sørger for alting selv og bliver behandlet som en blandt tusinder af kunder. Ironien ligger i, at armbåndet stadigvæk er eftertragtet i forhold til de efterfølgende armbånd simpelthen på grund af, at det er lavet af stof og holder længere. Selv de simpleste ting kan have stor affektionsværdi for en samler.

Skraldearmbåndet

Vi begynder nu at bevæge os længere op i hierarkiet, hvor dit armbånd giver dig beføjelser. Dette armbånd består af blødt plastik med en rød farve som baggrund. Det giver dig adgang til Festival Pladsen under warm-up perioden og bestemte områder så som medarbejdercamping. Her kan du ligge i fred fra resten af Festivalen og få mulighed for at tage gratis varme bade. Skraldearmbåndet får sit navn for dens funktion: rydde up og gøre klar til os andre. Armbåndets privilegier stopper nemlig, når musikken starter og begynder igen, når musikken og Roskilde Festivalen er overstået. Tilbage er kun en stor bunke skrald, som vi andre har efterladt. God Fest!

Gør-som-der-bliver-sagt armbåndet

Dette armbånd lærer dig lidt om midlertidig slavearbejde. Det lyserøde plastik armbånd signalerer til alle, at du arbejder for din Roskilde Festival billet. Du er villig til at arbejde din røv i laser til en lavere timeløn end selv den dårligste lønnede medarbejder i Danmark og finde dig i at lave alt fra sidde ned i 12 timer for at glo på forbipasserende til at skulle rydde op efter os andre. Armbåndet giver dig ingen andre benefits udover, at du slipper for at betale for din billet. Men du skal satme gøre, som der bliver sagt. Ellers får du en heftig bøde, som koster mere end selve billetten.

Jeg-har-beføjelser armbåndet

Hvis du vil arbejde for din adgang til Roskilde Festivalen, skal du gå efter et gult armbånd. Det gule plastik armbånd sikrer dig adgang til Festival Pladsen under warm-up perioden og den famøse Medieby, som er blevet omdøbt Backstage Village. Her finder du en medarbejder lounge, hvor du kan få opbevaret dine ting gratis samtidighed med, at du få opladt dine elektroniske ting. Loungen byder på billige priser på forskellige drinks, og du kan få gratis kaffe, vand og saftevand. Udover disse små ting får du den unikke mulighed for at afsætte din helt unikke duft af afføring i de pristine og rengjorte toiletter før alle andre. Det gule armbånd er yderligere inddelt i underklasser med hver deres beføjelser. F.eks kan mediefolk komme ind i presse loungen, men ikke ind i medarbejdercamping-området, hvis de ikke har betalt for det. Når Festivalen går igang, beholder dem med det gule armbånd deres privilegier og kan feste videre inde i Backstage Village sammen med kunstnerne og andre PR-folk. Men ingen af de foregående armbånd slår det ultimative armbånd...

Jeg-ejer-dig armbånd

Det mest berygtede og sjældneste af alle Roskilde armbånd er det sorte armbånd. Dette armbånd bliver kun givet til de store sponsorere af Roskilde Festivalen som tak for støtten. Armbåndet har ingen begrænsninger på, hvor du må befinde dig i løbet af hele festivalen. Desuden giver armbåndet dig mulighed for at få gratis øl og andre goder. Du skal blot vise armbåndet og alle krav om penge fordufter som dug for solen. Armbåndet tillader dig også at medbringe en ledsager uanset alder, og dette gør personen med armbåndet særligt attraktivt for andre festivalgæster. Din helt egen personlig sugar mom eller dad? Jeg ville ikke klage. Nogen skal jo betale for min alkoholism.