hey GR folk.

i må undskylde at det stryger en lidt negativ blog ud engang i mellem, men det er en måde jeg kommer af med nogle ting på, så lev med det ;)

men i hvert fald. så tror jeg nok godt i alle sammen selv har prøvet det med at man ikke har det specielt godt, rent psykisk, men at man ikke tør sige noget. det er en af de ting jeg døjer med lige nu, og jeg er faktisk ved at være træt af mig selv når jeg går og holder en parade oppe som jeg egentlig godt selv ved ikke er hvordan jeg virkelig har det.

hvis nogen af jer husker tilbage så har jeg blogget lidt om hvordan jeg ville væk fra den virkelighed jeg var i. jeg har stadig lyst til at gøre det igen, men jeg gør det ikke af en eller anden grund ikke.

jeg trænger til at komme væk fra alting lige nu, men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre det.

jeg er ikke kun træt af mig selv, jeg er også sur, jeg har en følelse af at jeg skider højt og helligt på alt som mine venner og min familie, jeg ved ikke hvordan jeg skal gengælde dem, jeg holder visse ting hemmelige for dem jeg holder rigtig meget af. kort sagt så føler jeg mig som et svin, men jeg ligner sjovt nok ikke et.

det er lige hvad der ligger under min overflade og fylder...

hej gr.

som mange af jer nok ved så har jeg i de sidste snart 2 måneder prøvet at slippe af med mit hash forbrug.

i får her en afsluttende blog da jeg er ved at være ved vejs ende.

det er være 2 meget hårde måneder for mig personligt, og jeg ved ikke selv hvordan jeg skulle have kommet igennem dem uden alt den støtte jeg har fået både fra jer og fra nogle af mine venner.

det er helt utroligt, men jeg har det faktisk bedre end nogensinde før, jeg føler mig for engangsskyld sådan rigtig glad indeni, som var en følelse jeg prøvede at opnå med forskellige stoffer. ( jeg har også prøvet andet end hash, men bare ikke hyppigt nok til at blive afhængig) det er en fantastisk følelse jeg sidder med lige nu.

men vejen til mit resultat har ikke været helt fejlfri, jeg begik den store fejltagelse at sniffe en bane kokain, en meget lille bitte klat, det gjorde det svært i et stykke tid, men jeg kom heldigvis videre.

men alt i alt så er jeg ude af det nu. og stoler kraftigt på at kunne holde den tanke.

hvis jeg skal være helt ærlig så vidste jeg ikke hvordan jeg skulle sige tak til de 3 der har hjulpet mig mest, men det endte i at jeg skrev 3 forskellige hånd skrevet breve til dem, et forskelligt til hver, hvor der stod hvad jeg satte pris på af de ting de har gjort for mig osv.

så nu vil jeg slutte af med at sige tusind tak for hjælpen GR-folk. når man står med et problem kan man altid henvende sig til jeres sociale kreds, jeg elsker at høre jeres mening og forslag, og sætter virkelig pris på hvad i har gjort for mig. tusind, tusind, tusind tak for alt i har gjort.

hilsen thorvm

P.s. love you all <3

hey GR folk.

hvis i ikke allerede har læst den blog der hedder " så er 2 hårde måneder begyndt" så gør venligst det inden i læser den her.... så giver det lidt bedre mening for jer.

men anyways. så jeg skrev jeg sidste gang at jeg bliver nød til at bygge mig selv op igennem mine abstinenser efter min afhængighed. min tid med nedture er lige pt. på sit højeste og jeg prøver at skjule det så godt som jeg overhovedet kan. det er ikke svært at leve med det når jeg kan snakke åbent omkring det sammen med de venner jeg stoler mest på, nej det er når jeg er alene jeg har det sværest.

f.eks. i fredags var jeg til fest ude hos en veninde. og lige pludselig slog mine abstinenser ind i form af skælven og det store ubehag blandt mennesker. jeg kom dog over det igen, ved jeg blev trukket til side af en lille flok venner og veninder, der forklarede mig at der ikke var noget at være bange for. det hjalp på mit ubehag resten af aftenen, at vide de ikke havde noget imod mig.

de tog sig faktisk nogle forholds regler som jeg ikke var specielt glad for og det var at de tog min telefon så jeg ikke ringede efter "noget" men jeg lagde ikke rigtig mærke til det da jeg var ude for at have det sjovt for en gangs skyld. også har jeg min egen regel med at jeg skal pulse en pakke cigaretter hvis jeg er til fest så jeg ikke har lyst til at ryge hash. et af mine andre problemer er min hosten. åh gud fri mig vel hvor jeg dog hader den hoste. og grunden til at jeg hader den så meget er fordi at jeg hoster, og kommer også til det i de næste 3 måneder, et giftstof der hedder THC eller kort forklaret "de stoffer man bliver skæv af i hash" og grundet en længere periode hvor jeg har røget det for meget har det sat sig i mine lunger.

den er træls og tør, og værst af alt så smager den virkelig forfærdeligt. hvis nogen af jer nogensinde har hostet efter at have røget en smøg eller en cigar, så ved i hvad for en smag jeg har.

men ud over det, så er mine abstinenser så snilt ved at tage af, fordi jeg har ikke længere det halve af dem der står på den liste jeg fik af Heltanonym.dk, dem jeg har samtaler med, og det passer også fint med at nogle brugere her inde fra og de vejleder jeg har snakket med sagde det ville svinde ind efter 2 uger.

mine venner og veninder er også gået godt igang med at opbygge min sociale selvtillid og tryghed nær andre mennesker. ja undskyld for brugen af det ord igen cisplatin, men det er hvad det bliver kaldt. men nu skal jeg i biografen med min gode veninde imorgen, så det er noget jeg glæder mig til.

og til dem af jer der ville have en god grund til hvorfor jeg røg så meget som jeg gjorde. så var det fordi jeg manglede et sted som var helt mit eget hvor jeg ikke skulle tage stilling eller være bekymret over noget.

thor1506 signing out again.

p.s. jeg skal nok prøve at se om jeg kan skrive flere fortsættelser, jeg kan nok godt, men nu må vi se.

hey GR-folk.

vi starter lige med en intro.

inden vi begynder vil jeg selv indrømme at hvad jeg har gjort er dumt, og jeg vil på ingen, jeg gentager ingen måde opfordre folk til at gøre det samme.

det hele begyndte faktisk for 1½ år siden dengang jeg gik i 9.ende klasse. min var blevet udsendt til afghanistan og jeg havde meget svært ved at håndtere det. da skete nok en af mine største fejltagelser nogensinde. jeg begyndte at ryge hash for at få mine tanker væk fra det hele. det var fra det øjeblik at jeg faldt i, jeg begyndte at gøre det mere og mere efter min første gang. og hvis jeg kunne vælge igen ville jeg ikke have gjort det.

det strakte sige over 4-5 måneder hvor jeg så mistede kontakten til dem jeg gjorde det sammen med. på det tidspunkt gik faktisk fint og jeg havde været ren i ca. 6 måneder.

da jeg så begyndte i gymnasiet faldt jeg i den samme løbebane igen, bare uden at bemærke det. men det store problem var at jeg syntes ikke at kunne få nok.

men da vi så ramte juleferien, der blev jeg stillet et spørgsmål. det var fra en gruppe af mine venner. Thor, hvad vælger du? hashen, eller os? og det blev jeg faktisk jeg ked af, nok lidt fordi det ikke selv var gået op for mig hvad jeg egentlig havde gang i.

det satte en masse tanker igang med hvad kan jeg gøre? og hvordan skal jeg gøre det? men at mine nære og rigtig gode venner rent faktisk blev berørt af det.

men jeg havde ikke så meget andet at gøre end at prøv og stoppe med det. og jeg har været igang med et permanent stop lige siden nytår.

men lige nu går jeg igennem den periode som de fleste, hvis ikke alle, hvor man oplever de bivirkninger af at man ikke kan få sin sædvanlige dosis.

jeg var til en privat fest hos en ven, hvor jeg så lige pludselig var gået ud for at ringe til en veninde. ikke fordi jeg ville hyggesnakke, nej fordi jeg var bange for mig selv.

jeg var bange for hvad jeg kunne finde på at gøre bare for at få fat i noget, eller om jeg kunne finde på at skade mine venner eller mine nærmeste. og fordi jeg havde det så dårligt med mig selv og hvad jeg havde gjort.

men her har i et indblik i et af mit livs største udfordringer lige pt. en af de brugere jeg nok vil undskylde allermest overfor herinde er Mogensen1994 eller teamBoBsniper som han nu bliver kaldt. specielt for at have ført dig bag lyset.

men lige nu prøver jeg at se så positivt på det som overhoved muligt, det her er noget jeg har brug for at kunne gennemføre selv. og hvis alt går som det skal så er jeg ude af det i midten af marts.

jeg ved dog ikke om det er mod GR's politik at skrive om det her, men jeg siger det bare til jer som ikke har prøvet det, i skal heller ikke på nogen måde ønske jer at sidde i mit sted lige nu.

her har i lige en liste med alle de ting jeg går igennem lige pt.

Kolde og varme - svedeture Muskelsmerter Snue Søvnforstyrrelser Hovedpine Forøget drømmeaktivitet - herunder mareridt Tiltagende modvilje Øget følsomhed Uformåen i at holde problemer på afstand Følelse af forladthed og isolation Tankemylder / oplevelse af at blive skør

thor1506 signing of.........

hej GR folk.

som nogen af jer nok ved så mistede jeg en kær ven natten til mandag den. 21 november. han nåede at blive 17 år gammel inden leukæmien og den tumor han havde i hjernen tog livet af ham. jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor trist et øjeblik det var for os som havde mistet ham, men hvor godt det var for ham at han ikke skulle ligge der og lide mere.

kl. 2.33 om mandagen fik jeg opkaldet fra min veninde om at han lå fuldstændigt stille og ikke trak vejret. vi var begge to grædefærdig over den triste nyhed. dagen efter blev de triste nyheder bragt videre ud til hans venner og familie om hvad der var sket. jeg kan lige så tydeligt huske hvor ked af det en af mine andre veninder fra min parallel klasse blev da jeg fortalte hende det, hun brød helt sammen.

da vi så sidder i kirken onsdag den. 23 november kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor mange der var mødt op og hvor stor en respekt der blev vist. det var nok den allermest smukkeste begravelse jeg nogensinde har set, den var så stille også fredelig, de sørgende bekendte var det eneste man kunne bemærke, men ellers var der kun den dybeste og smukkeste respekt.

da "ceremonien" var færdig og han skulle til at lægges i jorden kunne hele flokken ikke andet end at græde da vi så familiens sidste afsked til ham. det var hans lillebror der skulle tage det første spadestik, hans søster havde lavet en lille rød traktor som hun lagde på kisten og hans bedste ven var endda ovre og smide et afskedsbrev ned til kisten, hvor han var den eneste der vidste hvad der stod.

jeg var gået sammen med et par venner og havde købt en buket roser til ham og selv skrevet et afskedsbrev som blev lagt ved roserne.

til sidste inviterede forældrene os ind i deres hjem for at skrive en sidste hilsen i en minde bog de havde lavet til ham...

jeg havde lige brug for at komme af med det.

må du for evigt hvile i fred, Magnus du vil blive savnet, men aldrig glemt