Fartgrænsen siger 110 km/t, men vi skal da lige op på 120 km/t. Nu siger det kære skilt 130 km/t så hvorfor ikke liiiige ramme 150-mærket?

Vi skal jo frem for pokker.

Mens vi fræser afsted i bilerne hører vi en sms eller to. Naturligvis kan det ikke vente så vi skynder os at skrive tilbage det er nemlig så vigtigt, at vi gerne udsætter vores eget liv og endnu værre andres liv for fare.

Budskabet skal jo frem for pokker.

Vores net er ikke hurtigt nok, vi skal finde det bedste, 40 sekunders forspring kan gøre forskellen mellem liv og død. Hvorfor overhovedet dobbeltklikke? Spild af tid, det er ikke effektivt nok. Et enkelt klik må være vejen frem til et lykkeligt liv.

Vi skal jo frem for pokker.

Jeg kommer fra en lille familie hvor studenterhjelmene ikke just strammede. Dette er ikke udtryk for lavt selvværd, men det tætteste man kan komme på fakta uden reelt at være det. Min mor, bror samt søster droppede ud af folkeskolen hvoraf de to førstnævnte lever af kommunens støtte. Større er min familie faktisk ikke, jeg kender ikke min far og hans side, ej heller min mor's biologiske eller adoptivfamilie. Jeg selv fuldførte folkeskolen og sørme om det ikke lykkedes mig derefter, at få HH-huen på hovedet uden nogen form for bestikkelse.

Mange år senere og alligevel otte år siden overvejede kæresten og jeg om vi ville ha' børn. Jeg var skeptisk, men jeg sprang ud i det med en tanke om at det sikkert ikke ville lykkes alligevel...hun blev så gravid næsten med det samme og lad mig bare være ærlig og sige, at min reaktion ikke just var af den romatiske slags. Jeg blev bleg, nærmest rædselslagen og alverdens tanker fløj igennem hovedet på mig. Hvilket barn ville jeg sende ud i verden? Ville han være dum, skulle han kæmpe som jeg havde kæmpet? Skulle han igennem nederlag efter nederlag? Ville jeg kunne blive den far jeg selv ønskede jeg havde haft?

...og her kommer mit spørgsmål.

Kan man flygte fra sin egen skygge?

Mellem linierne har jeg vel selv svaret for nej, det kan man ikke. Skyggen i dette her tilfælde er naturligvis en metafor for hele arv/miljø-snakken.

Allerede nu kan jeg se, at min søn ikke slipper for at kæmpe i folkeskolen og ja, jeg bebrejder mig selv og den genmasse hvorfra vi stammer, men jeg bliver nødt til at tro på det bedre.

Jeg brød den onde cirkel, jeg endte som familiens hvide får (Uden dog at kunne prale af det helt store) og jeg vil gøre hvad jeg kan for min søn. Jeg forsøger at yde stabilitet i form af faste rammer og nærvær som jeg selv higede efter. Jeg vil, jeg kan, men først og fremmest så SKAL jeg gøre det bedre på alle tænkelige måder.

Det skylder jeg min søn (Som iøvrigt kan ses på billedet forneden)

Tilgiv den kvalmende patos og den dertilhørende stryger-kvartet ; )

Jeg beklager hvis du finder overskriften misvisende, da følgende blog er ganske jordbundet...

Min søn skal starte i skole i August og jeg har det virkelig svært med det.

Hvorfor? Fordi jeg elsker min søn så højt at det gør helt ondt sommetider, jeg er desuden en pyllerfar af tvivlsomme proportioner. Jeg prøver at styre mine tanker, men det er virkelig svært for mig.

Mit faglige niveau i folkeskolen var ikke just præget af akademiske udskejelser og frygter min søn skal igennem de samme nederlag som jeg.

Hvad hvis han klare sig rigtigt skidt? Bliver drillet af børn? Får den forkerte lærer? Kommer voldsomt til skade osv.

Jeg har svært ved at styre tankerne og det kan virkelig dræne mig for energi. Min fornuft siger mig at jeg naturligvis ikke må lade mig styre af unødvendig frygt og at det bestemt ikke gavner min søn som muligvis kan aflæse min tilbageholdenhed.

Men det er svært, pokkers svært.

(Beklager mit rant, det skulle bare ud...åbenbart)

Hvis du leder efter en dyb blog, så led blot videre...nothing to see here, move along people.

Nææ, jeg vil blot udtrykke min begejstring som gammel gamer. Der findes så mange skatte i butikkerne og endnu flere er på vej, bare tanken om 2010 øger min puls....men hvad der virkelig giver mig en heftig hjertebanken, er hvad der ligger på hylderne online.

XBL, PSN og Wiiware...det er jo en enorm stor slikbutik og jeg kan ikke andet end tro, at der er noget for enhver smag og så bliver der oven i købet smidt noget nyt slik på hylderne hver uge.

Imo er vi som gamere utrolige heldige, jeg selv er som et lille barn som spændt venter på hvad der nu er af godter på de ovennævnte steder. Her er plads til både retro og nyt. Gotta love it.

Hvilke spil har I indtil videre nydt mest og hvilke ser I frem til? Evt kritikpunkter til XBL, PSN eller Wiiwaren?

En blog skal være personlig, korrekt? Tja, jeg er ihvertfald personligt træt af folk som ikke kan kende forskel på dit og mit! Tilgiv mine mange kommende udråbstegn som gerne sku' illustrere min frustration/vrede!

Den 2/7-2009 købte jeg en Avenue Broadway, den var dyr, men den var alle MINE surt tjente penge værd. I dag stillede jeg den i cykelstativet ca 8.50 og da jeg kom ud igen 15.15 var den væk!

Det kan være tilfældigt eller mere organiseret, men uanset hvad, holder tyveriet ikke en meter. Hold fingrerne væk, makker!

Jeg har desværre ret ofte et pessimistisk menneskesyn og dagens oplevelse hjælper ikke på sagen!

Hvad har I ellers prøvet at få napset? In the words of Tsunami...kom frejdigt.

PS - Det hjalp med en lettere agressiv blog, tak til dem som læser og kommentere (!)