ninja-sharks blog https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/ da 60 Anmeldelse: Man of Steel https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/113821/Anmeldelse+Man+of+Steel/ https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/113821/Anmeldelse+Man+of+Steel/

Superman har altid været en af de superhelte jeg har syntes mindst om. Jo vist var han en af de første store helte, men hans uovervindelighed og hans nærmest endeløse mængde af kræfter tiltaler ikke mig. Medmindre man fjerner solen eller smider noget kryptonit på ham sker der ikke meget. Så det var en blandet følelse da jeg sad inde i salen og skulle til at se denne film. Manden ved siden af mig lugtede usandsynligt meget af sved, så vi var ikke kommet godt fra start før jeg allerede var lidt muggen.

Filmen starter med et brag af et action shot og der går ikke mange sekunder før man bliver tryllebundet af filmens utroligt veludførte CGI og skuespil. Der er ikke en finger at sætte på skuespillet for alle spiller troværdigt og uden nogen skavanker. Henry Cavill som var en ukendt skuespiller for mig før filmen er et perfekt valg som Superman. Han gør et super arbejde ved at give rollen en masse karakter. Hvis jeg skal tænke på en filmatiseret Superman så vil Henry Cavill helt sikkert dukke op i mit hoved.

Filmen har også fået en meget mere mørk stemning end hvad man er vant til i superhelte film udover Batman. De sidste superhelte film jeg har set har været Avengers og Iron man 3. Begge film har en mere "frisk" stemning. Man of Steel er slet ikke i den kategori. Den film vi får præsenteret er spækket med et vis virkeligheds element. Den uovervindelige Superman som jeg beskrev tidligere er lagt på hylden og vi får nu en mere sårbar Superman at se. Det er nemlig i Man of Steel vi får se Supermans første kamp og det giver ham en enormt stor personlighed som jeg aldrig før har set i en superhelte film og som jeg aldrig troede jeg ville se i Superman.

Jeg ville elske at komme mere ind på hvad historien handler om men jeg føler ikke for at spoile det for folk som ikke vil høre om det. Så jeg undlader at komme ydligere ind på det.

Alt i alt er Man of Steel en af de bedste superhelte film der er udkommet i lang tid. Det er et frisk pust i generen men også bare som film. Vi får smidt en masse etiske spørgsmål på bordet. Der er rigtig mange skjulte budskaber og spørgsmål der bestemt er spændene at se hvordan filmen får svaret på og det gør den til topkarater. Jeg kan anbefale Man of Steel hvis du har den mindste interesse i superhelte film og/eller Superman.

9/10

Sat, 22 Jun 2013 18:15:26 GMT
Hvem havde den bedste konsol? https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/106661/Hvem+havde+den+bedste+konsol/ https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/106661/Hvem+havde+den+bedste+konsol/

Med annonceringen af ps4 tror jeg trygt vi kan begynde at forvente snart at se en ny xbox. Så ingen året er omme har vi fået en ny generation af konsoller. Men hvem klarede sig bedst i denne omgang? Var det wii'en med den innovative kontrol. Var det xbox 360'en med de stærke arcade spil. Eller var der ps3'en med de gode exclusives? Jeg har ejet alle 3 af disse konsoller og har nydt dem alle til der fulde. Her kommer min bedømmelse

Nintendo Wii:

Nintendo Wii var nok en af de konsoller jeg så mest frem til inden jeg prøvede konsollen. Den nye styring så spænende ud, Grafikken var skarp, Det hele så godt ud. Men da jeg fik den i hånden var det lidt et andet indtryk jeg fik. Jovist var den sjov. Men jeg fandt hurtigt ud af at mange af de spil der kom derpå, ikke lige var til min aldergruppe. Selvom vi havde perler som: Super Mario Galaxy 1 - 2, Legend of Zelda, Metroid. Så var der alt for lidt titler til jeg kunne blive hængende på denne konsol. Så jeg bestemte mig for at købe en xbox 360

Xbox 360:

Da jeg først startede min xbox 360 op var det et helt andet syn end man fik på wii'en. Menuen var anderledes dengang. Men bare grafikken i spillene og kvaliteten af spillende gjorde man kunne mærke en tydelig forskel blandt disse 2 konsoller. Titlerne der kom på denne konsol tiltalte mig på mange måder, og det er svært at beskrive hvor dejligt det var med en kontroller i hånden, i stedet for to pinde man skal kaste rundt med. Jeg fandt endelig ro i xboxen i 2 år. I mit tilfælde måtte jeg sige farvel til én xbox der døde (faktisk et lavt antal i forhold til så mange andre. De har dog fået fixet denne fejl nu) Xboxen havde gode titler som bla. Alan Wake, Gears of War og Halo. Men er der en ting der skriger exclusives så er det ps3'en. Så den måtte jeg også et smut omkring

Playstation 3:

Playstation 3'en kom som et impuls køb for mig. Jeg så et lille spil der hed Demon's Souls (Dark Souls forgængeren) og måtte altså bare havde dette spil. Som så også betød denne konsol. At gå online var gratis på denne maskine. Så xbox gold blev annulleret og ps+ blev købt. xbox 360 og ps3 ligner hinanden ret meget på spil siden. Det er de exclusives der er på ps3en der virkelig får den til at skille sig ud. På ps3'en er spil som Little Big Planet, Infamous, Demon's Souls, Gran Turismo, Heavy Rain, Journey, Uncharted værd at nævne

Vinderen er:

Playstation 3 tager prisen med flere meter på min front. Der er simpelthen ikke nok jeg kan skrive om denne konsol uden det bliver en mur af tekst. Så nu vil jeg remse op i flæng ps+, sixaxis controller, exclusives, gratis online, xmb menu og ja. Der er så meget at snakke om. Playstation 3'en blev det helt store drejepunkt i denne generation for mig. Med en alt for dyr startpris kunne den ikke andet end købe plads i mit hjerte. Men helt seriøst Sony. Slap nu lige af med den start pris på ps4 (;

Tak fordi du gad og læse med. Skriv endelig en kommentar hvis du har noget på hjertet. Ses i kommentarfeltet :)

Thu, 21 Feb 2013 21:50:11 GMT
Top 3 bedste ps3-exclusives. https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/95071/Top+3+bedste+ps3-exclusives/ https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/95071/Top+3+bedste+ps3-exclusives/

Før i tiden var jeg en rigtig xbox dreng. Jeg var vild med min xbox (er jeg stadig, bare på et andet niveau) Men som jeg fik anskaffet mig en ps3, skiftede jeg hurtigt til den anden side. Det her er de 3 spil der gjorde jeg skiftede:

3. Infamous Infamous er en meget spænende titel. Du kan selv vælge om du vil være god eller ond. Det giver nogle meget spænende historie udfald og gameplay ændringer. Stemningen i spillet er utrolig god. Og det er meget karaterige mennesker du møder i byen.

2. Heavy Rain Heavy Rain var virkelig tæt på at komme på første pladsen. Men ikke helt. Heavy rain er sådan et orginalt spil. Det er helt vildt alt det indhold de selv er kommet på. Nogen ville nok mene at det mangler gameplay. Men her er jeg helt uenig. Heavy Rain har bare en ny slags gameplay. Og nyt er godt i min bog! Det er godt nok mange quick time events. Men når de tager brug af sixaxis i controller. Så gør det altså spillet meget mere sjovt end bare at trykke på knapper

1. Demon's souls Dark souls er godt nok udkommet til multi platform. Men Dark Souls ramte ikke mig på samme måde som Demon's Souls gjorde. Demon's Souls er på samme sværhedsgrad som Dark Souls. Jeg håber virkelig der kommer en Demon's Souls udgave til xbox 360. For det er altså en titel du IKKE må gå glip af.

Fri, 10 Aug 2012 11:01:17 GMT
Steam - I love you. https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/80961/Steam+-+I+love+you/ https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/80961/Steam+-+I+love+you/

Jeg har altid været en konsol type. Min xbox 360 har fulgt mig godt igennem de sidste år. Jeg er blevet så glad for konsoller jeg endda har sluttet en ps3 til familien.

Konsol har bare altid tiltalt mig. Jeg kan huske da jeg var lille og fik et nyt pc spil. Der var altid problemer med det. Jeg ved ikke om min computer var dårlig eller om jeg bare var uheldig. Men der var altid problemer.

Min computer brød sammen for et par måneder siden. Så det var på tide at købe en ordenlig computer den her gang. Så fik en god en til 6000. Så må jeg være sikret de næste mange år.

Når man får en ny computer skal man jo lige se hvad den kan, så jeg downloadede steam og downloadede min gratis kopi af Team Fortress 2. Det kørte fejlfrit. Hmm. Binding of Isaac ser også spændene ud. Så købte jeg også lige det.

Et par måneder senere sidder jeg med 19 spil. Jeg er simpelthen blevet bidt af pc gaming. Jeg har ikke rigtigt brugt mine konsoller i lang tid. Og der er heller ikke rigtig nogle spil der tiltaler mig på konsol lige pt.

Jeg er blevet rigtig glad for min pc. Jeg ligger mig dog ikke ud med de store drenge på pc som Battlefield 3 og Skyrim. Der har jeg mine konsoller til at køre det mere heftige. Men at trykke på et ikon og så kører spillet bare. Det gør mig rigtig tilfreds.

Hvad tiltaler jer mest ved pc gaming. Og hvad gør ikke? :)

//Ninja-Shark//

Mon, 20 Feb 2012 12:45:54 GMT
Tanker om Mass Effect 3 https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/79071/Tanker+om+Mass+Effect+3/ https://www.gamereactor.dk/blog/ninja-shark/79071/Tanker+om+Mass+Effect+3/

Rullede lige igennem de mange gode tilbud steam tilbyder. Og så faldt jeg over Mass Effect 1. Et af mine absolut yndlings spil jeg har spillet. En medrivende historie. Fantastisk gameplay. Og bare mange timer sjov. Men..

Dagen kom og Mass Effect 2 udkom. Jeg var en af de første i køen da spillet blev givet ud den dag. Jeg var spændt. Spændt på at se mere fra Shepard og hans hold! Jeg havde holdt mig langt væk fra alt der hed anmeldelser og nyheder om spillet. Jeg ville have det ultimative ud af det her spil. Jeg sprang ind af døren og smækkede det i min xbox. 2 timer senere sad jeg med kæben i gulvet. Hvad f@%&¤ har de gjort ved det her spil?

Jeg ved godt mange af jer elsker ME2. Det er jeg fuldt forståeligt med. Men jeg kan ikke holde det ud. Jeg savner mine upgrades på mine våben. Der var ikke noget bedre end at pløje fjender ned med et custom made gevær. Og et næsten størrer problem.. Hvor er Mako? Det var awesome og køre rundt i den og bare køre gennem det smukke landskab. Desværre er det skiftet ud med Shepards ben. Hmm

Men værst af alt. Det værste. Og det er nu jeg venter på at hatemailen flyver om øerne på mig. Historien.. Jeg var vild med ME1. Historien var god og medrivende. Nu er det ME2 og jeg skal samle et crew. Okay tænkte jeg. Det kan vel tage en 2 timer. Nope. Det gjorde det ikke. Og skal jeg være helt ærlig? Jeg ved ikke hvor lang tid det tog, for jeg blev aldrig færdig med spillet. Jeg var simpelthen helt knust indeni hvad de havde gjort ved spillet. Jeg følte det var et helt nyt spil jeg spillede. Charmen var væk.

Nu er jeg bange for jeg får samme oplevelse med ME3. Dog har jeg aldrig gjort ME2 færdigt, og solgt det for længst. Men regner med at finde nogle let's play på youtube for at følge op. Derfor håber jeg ikke de går samme vej med ME3. Hvad siger i? Hvad var jeres yndlings ME? Er jeg den eneste der sidder med den her følelse? Det håber jeg ikke

//Ninja-Shark//

Tue, 31 Jan 2012 19:32:48 GMT