Kort efter udgivelsen af 007 First Light på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC blev det klart, at spillet kunne gå hen og blive en stor kommercielt succes, med over to millioner solgte eksemplarer i de første par dage. Noget andet var, at seriens fremtid ikke var helt klar, da udgiveren Amazon Game Studios fik det til at lyde, som om at IO Interactive ikke ville være involveret i en eventuel efterfølger. Dette viste sig at være en misforståelse, og da Amazon Game Studios har været meget tydelige over for enhver 007 First Light opfølger ville involvere IO Interactive, og at det er "realistisk" at antage, at en efterfølger vil komme på et eller andet tidspunkt.
Nu ser efter efterfølger endnu mere sandsynlig ud, da 007 First Light netop har rundet 4 millioner solgte eksemplarer siden lanceringen. Det betyder, at spillet i gennemsnit sælger omkring en million eksemplarer om måneden, siden de oprindelige cirka to millioner der blev solgt ved udgivelsen, hvilket gør det meget tydeligt, at dette spil er et hit og fortsat er det.
Spørgsmålet er nu, hvor mange eksemplarer 007 First Light vil sælge, når det markerer sit 1 års jubilæum, da den nuværende udvikling antyder omkring 12 millioner enheder. Men vi går ind i et vanvittigt fyldt efterår, som byder på Grand Theft Auto VI, og ligeledes er der et meget travlt forår på vej inden da, så forvent at salget vil falde i de kommende måneder, efterhånden som konkurrencen fortsætter med at stige. Når det er sagt, så kommer spillet til Nintendo Switch 2 om kort tid, hvilket naturligt vil føre til en stigning i salget.
Hvad synes du om 007 First Light ?