Der vil blive vist mindst ti nye Kinect-spil på E3-messen i juni, forlyder det via Neogaf, og i det tal er der ikke inkluderet efterfølgere. Mange af dem skulle desuden kunne interessere hardcore-publikummet, selvom Kinect mest er associeret med party-titler.
Rygterne siger også, at vi kommer til at se et Kinect Sports 2, Star Wars Kinect og Just Dance 2 på messen. Dertil kommer en række spil fra nystartede udviklere med speciale i Kinect.
Microsofts plan er at tredoble udbuddet af Kinect-titler inden året er omme.