Mafia III var naturligvis allerede ude på butikdshylderne, men det blev for nylig genudgivet i en Definitive Edition, der indeholder al tidligere udgivet DLC. Men ligesom Mafia II: Definitive Edition, er hele lanceringen ikke gået synderligt godt. Ulig andre spil der får en opdatering med forbedringer til PS4 Pro- og Xbox One X-ejere, så har 2K åbenbart set sig nødsaget til at fjerne disse forbedringer.
Flere brokkede sig over på Reddit, at forbedringerne, såsom en højere opløsning, højere detaljegrad og en lidt mere stabil billedehastighed, pludselig forsvandt fra dag til anden. I en meddelelse til Eurogamer siger 2K følgende:
"The development team supporting Mafia 3: Definitive Edition is aware of this issue and is working to restore support for Xbox One X and PlayStation 4 Pro as soon as possible."
Se det er vi godt nok aldrig stødt på før.