Til foråret, nærmere bestemt maj, bliver LG Electronics de første i verden med masseproduceret 3D-skærme. Det foregår uden 3D-briller og omhandler den 42-tommer store Flatron M4200D.
LG arbejder i øjeblikket hårdt på at videreudvikle deres unikke 3D-teknik, og de regner da også med at teknologien bliver utrolig populær hos producenter af spil, reklamefilmsproducenter og andre.
Teknologien bag er et 3D-filter, der fungerer som et avanceret hologram. På Flatron M4200D sidder der 25 overlappede billeder i forskellige perspektiver, der giver det spændende 3D-billede, der bedst nydes tre til syv meter fra skærmen.
Prisen forventes at ligge på 11.000 euro (ca. 82.000 kroner), men mon ikke en stor efterspørgsel vil lade prisen falde gevaldigt. Vi regner selvfølgelig med at se nærmere på den, og vise skærmen frem på GR TV.