Kan du huske Crew Expendable-missionen fra Call of Duty 4: Modern Warfare? Det var den der foregik på et fragtskib. Den så ret godt ud for sin tid, men den ser meget bedre ud i Call of Duty: Modern Warfare Remastered.
Raven Software har udsendt dette nye klip, der viser over syv minutters gameplay fra missionen. Den grafiske opgradering er tydelig. Nu er spørgsmålet så, er du villig til at købe Legacy eller Deluxe-udgaven af Call of Duty: Infinite Warfare for at få fingrene i remasteren?