Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo Switch har nu solgt over 25 millioner eksemplarer i Japan alene

Og Animal Crossing: New Horizons er fortsat blandt de bedst sælgende spil i landet.
Magnus Groth-Andersen 20 juni 2022

Det har været sværere for sværvægtere som PlayStation 5-konsollen at komme ordentligt ind på det japanske marked i den her omgang, og grunden synes tydelig; fordi det japanske marked først og fremmest er domineret af smartphone-baseret gaming, og også fordi Switch-konsollens for alvor dominerer.

Faktisk fremgår det via en opgørelse ovre hos Famitsu, at der alene i Japan nu er blevet solgt over 25 millioner Switch-konsoller.

Omtrent 18 millioner af disse er traditionelle Switch-maskiner, og cirka fem millioner Lite og to millioner OLED. Desuden er en række Switch-spil stadig blandt de bedst sælgende hver eneste måned, selvom at de har år på bagen.

Eksempelvis har Animal Crossing: New Horizons solgt 7.26 millioner eksemplarer i Japan alene, og Super Smash Bros. Ultimate har solgt 4.89 millioner.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.