Skip to main content
Gamereactor Nyheder Diablo Immortal
Nyheder

Her er vinderen af vores store Diablo Immortal-konkurrence

Vinderen er sågar fra Danmark.
Magnus Groth-Andersen 28 juni 2022

For nylig satte vi gang i en ganske særlig konkurrence her på Gamereactor sammen med Blizzard, hvor vi fejrede den (nu kontroversielle) lancering af Diablo Immortal.

Denne gang kunne I ikke vinde en smartphone, eller en højtaler, men en betalt tur til Hell i Norge for både vinderen selv og en ven. Der er tale om fly, hotel - hele molevitten. Man skal bogstaveligt til "Hell", præcis som serien generelt beder en om.

Og hvem har vundet? Ja, det har danskeren squig1986, med følgende besvarelse:

"Jeg har spillet Diablo siden det udkom tilbage i 1996. Den følelse jeg kan tænke tilbage på, er ren glæde.
Jeg sad hver tirsdag inden jeg skulle i skole i 3. Klasse og kæmpede mig igennem hvert level med en kammerat som styrede livet.
Nu her i 2022, tusindvis af timer senere, igennem samtlige spil, og en del bøger om Sanctuarys oprindelse.
Der sidder jeg på en familieferie og en gang i timen lige hopper væk for at få mit Diablo Immortal fix.
Jeg er helt vild med historien, som bringer en masse gamle karakterer tilbage, og virkelig får udbygget historien.
Jeg er snart i max lvl med første karakter, ser frem til at prøve en meget anderledes oplevelse, når jeg skifter class.
Det her spil holder mig beskæftiget til Diablo IV næste år "

Vi ønsker stort tillykke, og siger tak for besvarelserne.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.