Skip to main content
Nyheder

Avatar: Frontiers of Pandora lander angiveligt til november

Tom Henderson er ude med riven igen.
Magnus Groth-Andersen 1 juli 2022

Vi ved endnu ikke helt hvordan Avatar: Frontiers of Pandora ser ud, udover at det foregår i førsteperson, udvikles af Massive og er studiets mest ambitiøse spil til dato. Men hvornår udkommer det? Tidligere har en investorrapport placeret det fra nu og frem til marts 2023, men noget tyder på at vi ikke skal vente så længe.

Via Twitter har Tom Henderson slået fast, at spillet sigter efter en lancering i november, mere specifikt d. 18 november. Det er en del tidligere en mange troede, men placerer naturligvis spillet lidt foran den kommende Avatar: The Way of Water-film, der lander sent i december måned.

https://twitter.com/_Tom_Henderson_/status/1542507146314625027

Det placerer tilsyneladende også spillet tæt på God of War: Ragnarök, men igen; vi mangler fortsat bekræftelser fra udgiverne selv.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.