Microsoft har præsenteret en relativ lang liste af spil, der kommer til Xbox Game Pass i første halvdel af juli. Listen var dog ikke helt udførlig, for i en ny trailer bekræftes det, at også spillet Garden Story kommer til abonnementstjenesten inden længe.
Helt præcist kan brugere for d. 12. juli downloade det farverige top down-RPG, hvor du simpelthen spiller som en vindrue.
Spillet er allerede ude til både PC og Nintendo Switch, hvor det har fået ganske positive anmeldelser (73 på Metacritic for Switch-versionen).
Det mest opsigtsvækkende ved Garden Story er dog, at udvikleren har indgået et samarbejde med NATO-tænketanken Atlantic Counsil - det virker på overfladen som et umage match.
Hvorom alt er, så kan du se mere til spillet i traileren herunder.