Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Twitter lægger sag an mod Elon Musk

Twitter Wars - The Saga Continues.
Jakob Hansen 13 juli 2022

Twitter har været meget i medierne i de senere år for deres modering af indhold, som nogle kritikere beskriver som værende for løs, og andre for at være for indgribende og politisk motiveret. Det hele er foreløbigt kulmineret med rigmanden Elon Musks spektakulære forsøg på at købe virksomheden og ændre platformens retningslinjer. Det hele er dog endt som lidt af en farce, og nu har Musk meldt ud, at han trækker sig fra handlen.

Står det til Twitters bestyrelse kommer dette dog ikke til at ske. Oven på udmeldingen om, at Musk ville trække sig fra handlen, meddelte Twitters bestyrelsesformand Bret Taylor, at de agtede at slæbe den sydafrikanske rigmand og dermed tvinge handlen igennem. Nu har virksomheden gjort alvor af truslerne. Det skriver blandt andet IGN.

Og der bliver ikke ligefrem lagt fingre imellem i sagsanlægget, hvor man blandt andet kan læse følgende:

"Having mounted a public spectacle to put Twitter in play, and having proposed and then signed a seller-friendly merger agreement, Musk apparently believes that he — unlike every other party subject to Delaware contract law — is free to change his mind, trash the company, disrupt its operations, destroy stockholder value, and walk away."

Som reaktion på sagsanlægget har Musk foreløbigt svaret med et kort Tweet, som referer til, at Twitters bestyrelse indledningsvis gjorde alt i deres magt for ikke at få handlen igennem:

https://twitter.com/elonmusk/status/1546980241494745100

Retssagen mellem Elon Musk og Twitter skal finde sted til september.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.