Skip to main content
Gamereactor Nyheder Grounded
Nyheder

Grounded bliver den næste spilserie

Obsidians overlevelsesspil bringes til det nye format af forfatter bag Star Wars: The Clone Wars.
Jakob Hansen 19 juli 2022

Den 9. september forlader Obsidians Grounded endelig Early Access/Game Preview og får en fuld lancering på PC og Xbox, der blandt andet inkluderer en singleplayer-kampagne. Det samarbejdsbaserede overlevelsesspil, hvor du spiller som skrumpede børn i en baghave, har dog allerede opnået stor popularitet med mere end 10 millioner spillere siden den første udgivelse.

Nu kan filmmediet Deadline afsløre, at Grounded bliver det næste spil, som omdannes til en tv-serie. Den kommende animationsserie skal skrives af Brent Friedman, forfatter på Star Wars: The Clone Wars, mens at Brien Goodrich, der primært har arbejdet med Halo-spil tidligere, vil stå med det overordnede ansvar for instruktionen.

Det virker efterhånden til, at Xbox ikke vil stå tilbage for PlayStation, når det kommer til at konvertere deres populære serier til film og serier. Tidligere på året fik vi Halo på Paramount+, og vi kan også se frem til adaptationer af Fallout og Gears of War på den lidt længere bane.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.