Skip to main content
Gamereactor Nyheder Roller Champions
Nyheder

Rygte: Roller Champions' dage er talte

Ubisofts free-to-play sportsspil udkom i slutningen af maj.
Jakob Hansen 25 juli 2022

Ubisoft har allerede sløjfet Splinter Cell VR og Ghost Recon Frontline, men noget tyder på, at den franske udvikler ikke er færdig med at tynde ud i deres mange projekter.

Spiljournalisten Jeff Grubb fortæller i sin Xbox Era Podcast, at han er blevet fortalt, at "Roller Champions is gonna be cancelled after Season 3."

Det kompetetive actionspil med sportselementer Roller Champions udkom i maj, og anden sæson Disco Fever rullede ud i slutningen af juni. Ubisoft skriver på deres hjemmeside, at "sæsoner vil vare to måneder," og dermed vil tredje og, potentielt set, sidste sæson udkomme i slutningen af august eller starten af september.

Det virker dog som lidt tidligt at smide håndklædet i ringen. Ifølge Ubisofts seneste kvartalregnskab, har Roller Champions klaret sig bedre end Hyper Scape, og Ubisofts Montreals meget-lidt-succesfulde battle royale fik trods alt lov til at køre i næsten to år.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.