Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Meta Quest 2 sættes 100 dollars op i pris

Det er yderst sjældent konsoller sættes op i pris af producenten.
Jakob Hansen 27 juli 2022

Normalt sætter konsolproducenterne løbende prisen ned på deres konsoller, som tiden går. Det bliver dog ikke tilfældet med VR-headsettet Meta Quest 2 (tidligere kendt som Oculus Quest 2), da virksomheden bag Facebook har valgt at sætte prisen op.

Fra august og fremover vil Meta Quest 2 koste $399 mod £299. Da VR-headsettet i øjeblikket koster 2.999 kr. hos Elgiganten, forventer vi, at den vejledende salgspris i Danmark vil blive på omkring 4.000 kr. fremover.

Meta begrunder prisstigningen med "stigende omkostninger til produktion og forsendelse."

"By adjusting the price of Quest 2, we can continue to grow our investment in groundbreaking research and new product development that pushes the VR industry to new heights," skriver Meta.

Det er ikke unormalt, at konsoller sælges med et tab for at vinde markedsandele (Microsoft har af flere omgange gjort det med Xbox), men denne strategi vælger Meta tydeligvis ikke at følge.

Som et (lille) plaster på såret, får alle, der køber Meta Quest 2 mellem den 1. august og 31. december, en gratis downloadkode til rytmespillet Beat Saber.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.