Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Googles Pixel-telefoner kommer nu officielt til Danmark

Pixel 7, Pixel 7 Pro, Pixel 6a og Pixel Buds Pro lander nu endelig i det danske.
Magnus Groth-Andersen 7 oktober 2022

Vi har råbt og skreget på dem fra starten af, men nu sker det altså endelig. Via en pressemeddelelse, og et større show i går, har Google afsløret at Pixel-telefonerne kommer til Danmark.

Mere specifikt drejer det sig om Pixel 7, Pixel 7 Pro, den billigere Pixel 6a og Pixel Buds Pro, og de lander sågar allerede i næste uge i de danske forretninger, samtidig med den internationale lancering.

"Vi har tydeligt kunnet mærke appetitten blandt danske brugere for at få adgang til Googles telefoner i Danmark, og derfor har vi også glædet os helt vildt til at få dem på hylderne. Særligt fordi det sker med nogle telefoner, som gør hverdagen nemmere, sikrere - og sjovere. Vi har jo længe haft fysiske Google-produkter i Danmark, fx stemmestyrede højtalere. Men med telefonerne kommer vi til et nyt niveau. Pixeltelefonerne binder hele hardwarefamilien sammen", siger Bianca Bruhn, Googles landechef i Danmark.

Pixel 7 har en 6.3 tommer OLED-skærm i FHD+ opløsning med 8GB RAM, 128 eller 256GB plads og naturligvis Googles legendariske kamera. Pixel 7 Pro opgraderer til et 6.7 tommer QHD+ OLED-panel med 12GB RAM og 10x optisk zoom på kameraet. Du kan se priserne herunder:

  • Pixel 7 Pro (128 GB) - 6.999 kroner
  • Pixel 7 Pro (256 GB) - 7.799 kroner
  • Pixel 7 (128 GB) - 4.999 kroner
  • Pixel 7 (256 GB) - 5.799 kroner
  • Pixel 6a - 3.699 kroner
  • Pixel Buds - 839 kroner
  • Pixel Buds Pro - 1.799 kroner
Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.