Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Tredje sæson af Mythic Quest får premiere til november

Den nye trailer afslører også lidt af seriens handling.
Jakob Hansen 12 oktober 2022

Man plejer gerne at sige, at tredje gang er lykkens gang. Forhåbentlig er det også tilfældet for serien Mythic Quest, hvis tredje sæson snart får premiere, for den spændende præmis om en komedieserie fokuseret på spiludvikling har indtil videre ikke resulteret i meget andet end en smule harmløs underholdning.

Det er der som sådan heller ikke noget i vejen med, men potentialet må alligevel være til mere. Hvorvidt den kommende sæson er noget værd, finder vi ud af den 11. november, da det netop er blevet afsløret, at Mythic Quests tredje sæson får premiere på Apple TV+ på denne dato.

Handlingen ser denne gang ud til at centrere sig om, at seriens hovedpersoner starter et nyt spilstudie og skal konkurrere med deres tidligere ansatte.

Du kan se traileren til den nye sæson herunder.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.