Skip to main content
Gamereactor Nyheder God of War: Ragnarök
Nyheder

Kampene i God of War: Ragnarök er mere brutale end tidligere

Du kan se frem til bloddryppende henrettelser i det kommende PlayStation-spil.
Jakob Hansen 25 oktober 2022

God of War-serien har lige siden sit allerførste kapitel tilbage på PlayStation 2 været kendt for sin voldsomme brutalitet.

Det bliver der heller ikke lavet om på i det kommende God of War: Ragnarök afslører spillets combat designer Mihir Sheth i et interview med det spanske spilmedie Vandal. Faktisk fortæller han, at kampene bliver mere brutale end i det seneste God of War fra 2018:

"Vi har øget niveauet af brutalitet i God of War: Ragnarök betragteligt, og jeg tror, det er noget, der gør visse aspekter af spillet sjovere. I God of War 2018, når du får the Blades of Chaos, har du ikke mange muligheder for at se disse våben gøre den slags ting, som de gjorde i det klassiske God of War. Den måde, de fældede fjender på, var meget brutal og at det er noget, vi ønskede at bringe tilbage i God of War: Ragnarök, så systemet, der lader dig lamme fjenderne og gribe dem med R3 for at henrette dem, er meget mere brutalt nu og bruger i højere grad øksen og Blades of Chaos til at udføre henrettelserne."

God of War: Ragnarök udkommer til PS4 og PS5 den 9. november.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.