Vi var ret vilde med den første sæson af Apple TV's Severance, og kan fortsat anbefale den til alle der ønsker at sidde på kanten af sofaen.
Vi har desuden vidst i noget tid at serien var blevet fornyet med en anden sæson, og denne er nu gået i produktion. Det ved vi fordi det første billede af hovedrolleindehaver Adam Scott er dukket frem via Instagram.
Det vides endnu ikke hvornår sæsonen får premiere, men det forventes at ske en gang i det nye år.