Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Studio Ghibli og Lucasfilm skal samarbejde om nyt Star Wars-projekt

Vi går ud fra at det udvikles i Ghiblis klassiske håndtegnede animationsstil.
Magnus Groth-Andersen 13 november 2022

Det mildest talt legendariske animationsstudie, Studio Ghibli, har nu løftet sløret for et ret storslået samarbejde, som der nok ikke rigtig var nogen der havde regnet med. Mere specifikt har de afsløret via Twitter, at de skal samarbejde med Lucasfilm om et Star Wars-projekt.

Desværre er der ingen andre detaljer endnu, og det vides slet, slet ikke hvilket omfang det her projekt kommer til at have. Der findes eksempelvis allerede dem der "bare" tror at det er et enkelt afsnit i den kommende anden sæson af Star Wars: Visions. Det kunne dog også være noget større end det.

Om ikke andet er det rart at få mere fra Ghibli, der lige nu arbejder på Hayao Miyazakis sidste film, How Do You Live?

https://twitter.com/JP_GHIBLI/status/1590720957676949504

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.