Tidligere på året afslørede Nintendo langt om længe at det nye Zelda-spil hedder The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, og de satte sågar en dato på, d. 12 maj 2023. Og noget kunne tyde på at spillet er på vej til at nå den udgivelsesdato.
Som Gematsu har noteret via Twitter, så er spillet blevet aldersmærket i Sydkorea, noget som som regel sker relativt tæt på en lancering, altså når spillets centrale features, og indholdet, er komplet.
Med en lancering om et lille halvt år giver det meget god mening, om ikke andet.
