Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Jim Ryan mener at "spillernes valgfrihed vil forsvinde" hvis Microsoft køber Activision Blizzard

PlayStation-bossen forsætter med at agitere mod den massive handel.
Jakob Hansen 23 november 2022

Microsofts køb af Activision Blizzard forventes at gå igennem i løbet af næste års første halvdel, hvis ellers alle de nødvendige instanser godkender handlen.

Med spiltitler som World of Warcraft og Candy Crush vil Microsoft utvivlsomt stå stærkere i forhold til konkurrenterne, og Sony har fra starten af været meget kritiske i forhold til handlen, der potentielt set kan gøre en spilserie som Call of Duty eksklusiv til Microsofts økosystem.

Hvorvidt det rent faktisk kommer til at ske, må tiden vise. Men Sony-bossen Jim Ryan mener i hvert fald, at handlen med al sandsynlighed vil skabe et mere ensrettet spilmarked.

"[Microsoft is] a tech giant with a long history of dominating industries. It is highly likely that the choices gamers have today will disappear if this deal goes ahead," fortæller Ryan i en udtalelse til New York Times

I samme artikel fremgår det, at Microsoft snart forventer, at handlen godkendes i Serbien - et af de 16 lande, hvis myndigheder gransker handlen. Brasilien og Saudi-Arabien har allerede godkendt det massive opkøb på $69 milliarder.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.