Så er modsvaret kommet på de store projektorer, der ikke er sådan lige at placere. Toshiba FF1 er intet mindre end en DLP-projektor der kun vejer små 500 gram. Det kommer til at være verdens mindste serie-producerede projektor med mål på 135 x 55 x 100 mm.
Projektoren er transportabel og har et batteri, der kan holde op til 3 timers fremvisning, mens den samtidig har et betydeligt lavt varmeforbrug.
Flot er den samtidig at se på, og den skulle ligge til en pris på lige omkring 11.000 danske kroner.