Zelda-fans har ventet meget, meget længe på at spille det kommende The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, men noget tyder på at de ikke skal vente alt for længe. Det udkommer d. 12 maj, og hvis du går og frygter endnu en udsættelse, så er den sandsynlighed nu faldet betragteligt.
Det er nemlig nu kommet frem via GamingBolt, at der nu er kommet en officiel ESRB-aldersmærkning på plads for spillet.
Det indikerer at indholdet er spilbart fra ende til anden, og det signalerer også klart og tydeligt at spillet er på vej imod en lancering indenfor den nærmeste fremtid, altså i maj måned.
Glæder du dig?
