Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rapport: 94% af det samlede globale spilsalg var digitalt

Okay, det er godt nok vildt.
Magnus Groth-Andersen 23 december 2022

Vi har vidst i lang tid at det digitale spilsalg langsomt men sikkert har ædt resterne af det fysiske af slagsen, selvom at der fortsat er dem der foretrækker fysiske spil. Men her i 2022 lader det til at forholdet imellem det digitale og fysiske spilsalg er stukket helt og aldeles af.

GamesIndustry har delt en rapport udarbejdet af Newzoo, der påstår at hele 72% af det globale spilsalg i 2022 på konsol foregik digitalt, og at hele 98% af spilsalget på PC var digitalt.

Lægger man de to platformtyper sammen så er det samlet set 94.2% digitalt salg, og bare 5.8% fysisk.

Newzoo noterer dog også, at der findes virksomheder der slet ikke deler data for det digitale salg, deriblandt Nintendo, og det kan være at netop Switch-spilsalg kan tippe skalaen lidt i den anden retning i det endelige regnskab.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.