Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ny rapport siger at det ikke er farligt at placere sin konsol vertikalt

Der lader til at skiftende holdninger til hvad den optimale position egentlig er.
Magnus Groth-Andersen 12 januar 2023

For nylig kunne blandt andet en reparatør udgive en ret omtalt video, hvor han påstår at PlayStation 5-konsollen er designet således, så at det at placere den vertikalt kan resultere i permanente skader. Om hvorvidt det kun påvirkede tidligere åbnede PS5'ere eller ej var en kende uklart, men det skabte naturligvis røre blandt forbrugere.

Men er det egentlig farligt? Teorien er at den mængde flydende metal der sidder mellem konsollens APU og en køleribbe med tiden vil lække, og kan forårsage kortslutning og andre skader.

Men en anden tech-ekspert, Youtube-brugeren Spawn Wave, har udgivet en ny video, hvor han slår fast at der altså ikke er nogen fare, for i PS5-konsollen er der faktisk en indbygget barriere, der udelukkende har til formål at stoppe det flydende metal i at lække ud i de andre komponenter.

https://youtu.be/wzN-qSrHsCw

Han slår fast i videoen, at skulle der ske en kortslutning eller en anden fejl, så er det efter al sandsynlighed fordi førnævnte barriere er fejlet af andre årsager, og ikke fordi at det flydende metal har en tendens til at lække.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.