Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Google og Nvidia udtrykker nu også bekymring omkring Microsofts Activision Blizzard-køb

Man skulle ellers umiddelbart tro at netop de to virksomheder var glade for konsolidering.
Magnus Groth-Andersen 13 januar 2023

Til trods for at både Google og måske særligt Nvidia, der for ikke alt for lang tid siden fik blokeret et køb af ARM, er ret glade for konsolidering, så de bizart nok kommet på banen i forhold til Microsofts planlagte køb af Activision Blizzard.

Som Bloomberg skriver er de to mere direkte bekymrede omkring deres egen markedsandel, og slår fast at hvis købet skulle gå igennem, så ville Microsoft generelt set få en unfair fordel i forhold til mobil gaming, cloud gaming og abonnementsmarkedet.

Bloomberg siger dog, at Nvidia ikke direkte modsætter sig handlen, men begge parter udtrykker bekymring omkring hvordan det vil påvirke det bredere marked. Det bliver også noteret at deres bekymringer lader til at være mere vage end Sonys mere direkte fokus på eksempelvis Call of Duty-serien.

Der lader endnu ikke til at være forhandlinger om forlig imellem Microsoft og FTC, men flere analytikere tror på at handlen går igennem takket være flere begrænsninger pålagt Microsoft.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.