Du skal af med cirka 12.000 kroner for en Samsung Galaxy S23 Ultra i år. Som vores anmeldelse vidner om, så lader den til at være den intense investering værd, men det er simpelthen ikke alle, som i faktisk de færreste, som ønsker at bruge så mange penge på en smartphone, ligegyldig funktionaliteten,
For 2500 kroner mindre, godt og vel, så kan du så få fingrene i en S23 Plus, der på mange måder oser lige så meget af flagskib, dog på en mere konventionel måde. Du ofrer S-Pennen, det er klart, og en central sensor på 200 megapixel, men Samsung har sørget for at den her gyldne mellemvej måske er netop er den vej man bør gå.
Okay, så hvad har vi her? Foran har vi en 6.6 tommer 1080x2340 AMOLED 2X display på 120Hz med HDR10+ der peaker på cirka 1750 NITS, og som er formet i Gorilla Glass Victus 2. Bag på finder vi tre kameralinser, der er IP68-certificering, trådløs opladning, den nye Snapdragon 8 Gen 2, UFS 4.0-plads og solide stereohøjtalere.

Der er med andre ord ikke rigtig nogle reelle ofringer fra et mere bredt markedsperspektiv, hvor vi er vant til at se eksempelvis OnePlus ofrer netop IP68 og trådløs opladning for at ramme et mere konkurrencedygtigt prisleje. Vi får "hele pakken", så at sige, og det skal vi også, eftersom prisen godt nok er førnævnte 2500 billigere end en Ultra, men som kysser de 10.000 kroner for en smartphone.
Hvad der først og fremmest er slående er det nye kassede, uniforme design. Det nye "Contour Cut"-kamerasystem indsætter linserne direkte i selve chassiset, i stedet for at placere dem på en "ø", som tidligere Galaxy-telefoner har gjort det. Naturligvis gør det årets telefoner mere subtile, anonyme sågar, men det ser nu ret godt ud. Det skal dog siges at ligesom de seneste par iPhone-generationer så graver den skarpe kant lidt mere i håndfladen under brug, og det kan lede til lidt mere gene.
Der er en helt ny SoC i denne gang, som godt er en Snapdragon 8 Gen 2, men den er "By Galaxy", altså Samsung været helt nede på granulært niveau og skræddersy indmaden til telefonen. Det betyder såmænd bare at CPU'en er overclocket til 3.36GHz, der dog er ret så imponerende. Vores tests viste da også at S23 Plus præsterer på linje med de bedste smartphones på markedet, og i stedet for at poste en intetsigende AnTuTu benchmark-score, så kan vi vist i stedet slå fast, at du aldrig kommer til at vente på din S23 Plus.
De resterende fundamentale bestanddele er ret solide. Den ultrasoniske fingeraftrykslæser virker efter hensigten, displayet er fortsat blandt branchens bedste med silkeblød refresh-rate, glimrende polling og fantastiske farver. Godt nok er det bare 1080p, som faktisk er lidt skuffende, når nu igen at konkurrenter tilbyder 1440p til samme, eller færre, penge. Batteriet på 4700mAh sørger dog for at få en igennem dagen med bravur.
Som sagt får du ikke den store 200 megapixel sensor fra Ultra-varianten, og du har i stedet en 50 megapixel standard wide med OIS i f.1.8, en 12 megapixel ultrawide på 120 grader i f.2.2 og til sidst en 10 megapixel 3x telefoto i f.2.4. Det er definitionen af alsidighed her, for der er ikke nogen central feature der skiller sig ud, men alting er lidt som det skal være. Jo, til 10.000 kroner er en 3x telefoto lige i underkanten, og det er en skam at S23 Plus ikke kunne have fået sidste års 108 megapixel sensor, men Samsung har for alvor ryddet op i deres algoritme, og S23 Plus producerer flotte, skarpe, naturlige billeder uden der komiske overmætning de tidligere har været kendt for.

Mest imponerende var ændringerne i hvad Samsung nu har valgt at kalde "nightography", men ændringerne her er ret skelsættende. Via software er den nye S23-serie helt generelt blevet bedre til at fange mere lys ved hver enkelt exposure, så du får bare mere indfald at lege med, og som gør billeder taget i udfordrende lysforhold en del lettere at forholde sig til.
10.000 kroner er stadig lidt for mange penge for en telefon der tilbyder et 1080p-panel og en 3x telefoto, men samtidig har Samsung hævet pladsen, så den pris gælder for 256GB-varianten, der faktisk betyder en hel del. Det gør den også lettere at anbefale.