The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom har været meget, meget lang tid undervejs. Faktisk er det her det største tomrum mellem to centrale kapitler i serien nogensinde.
Men nu er ventetiden ved at være slut, for Nintendo indledte gårsdagens gameplay-demonstration med at slå fast, at spillet er "gået guld", altså er det officielt færdigudviklet, og uploades nu til Switch eShop og trykkes fysisk.
Dermed kan vi vist roligt forvente at lanceringen d. 12 maj sker efter planen, og at vi ikke kommer til at se yderligere forsinkelser.
Glæder du dig?
