Nu har det mystiske Humanity endelig fået en præcis udgivelsesdato, nemlig den 16. maj - og hvis du har enten PlayStation Plus Extra eller Premium, så kan du spille det uden yderligere omkostninger fra udgivelsesdagen.
Spillet kommer fra japanske Tha. Ltd., som normalt ikke beskæftiger sig med spil, men som fungerer som "interaktivt design studio" i Tokyo. I Humanity skal du som menneskets bedste ven guide store menneskeflokke igennem diverse forhindringer og diverse baner - og du kan også bygge dine egne baner og dele dem med resten af verden.
Humanity udkommer til PlayStation 4 og PlayStation 5, med mulighed for at spille på både PSVR og PSVR 2.
