Da The Day Before-udvikleren blev beskyldt for at vildlede fans med mildest talt iscenesat gameplay, så formåede de ikke at fremstille beviser for at spillet... ja, findes.
Unrecord har for nylig fået samme bevågenhed, og mange er i tvivl om hvorvidt spillets grafik kan se ud som det gør i videoen. Udvikleren DRAMA har svaret igen ved at udgive en ret lang meddelelse, og de viser desuden videoer af banen i traileren i dev mode.
Det hele er en del mere overbevisende, og alt tyder på at det altså, i en eller anden udstrækning, er et spil der bliver arbejdet på her.
Du kan se den trailer der bliver talt så meget om herunder.