Skip to main content
Gamereactor Nyheder Grand Theft Auto VI
Nyheder

Rygte: Grand Theft Auto VI kunne blive den dyreste spilproduktion nogensinde

En velkendt GTA Youtube-bruger påstår at have insider-information om budgettet.
Magnus Groth-Andersen 12 maj 2023

Vi ved naturligvis at Rockstar arbejder på Grand Theft Auto VI, for ikke bare har Rockstar officielt anerkendt at de arbejder på sagen, men dele af spillets (i en meget tidlig præ-alpha udgave) lækkede sidste år.

Lige meget hvad så bliver spillet gigantisk når det en dag er klar, og det kommer angiveligt også til at have kostet mere at lave end noget andet spil førhen. En velkendt Youtube-bruger ved navn INTER har tidligere bevist at have korrekt information om Rockstars gøren og laden, og han påstår at spillet bliver det dyreste nogensinde.

Mere specifikt siger han, via en ny video, at det vil koste mindst $250 millioner, og at det let kan overstige $1 milliard i samlede omkostninger.

For nylig, via CMA's efterforskning, har vi lært at enkelte produktioner kan koste op imod den $1 milliard der, men angiveligt presser Rockstar budgettet til det yderste.

Vi håber på en formel afsløring inden året er omme.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.