Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Microsoft: Ingen spil i 1080p på PS3

Der er ingen tvivl om at PlayStation 3 bliver ekstrem kraftig, men når det kommer til muligheden for at afvikle spil i 1080p, så tror Microsoft ikke meget på Sonys E3 påstande. Scott Henson,…
Rasmus Berg 22 marts 2006

Der er ingen tvivl om at PlayStation 3 bliver ekstrem kraftig, men når det kommer til muligheden for at afvikle spil i 1080p, så tror Microsoft ikke meget på Sonys E3 påstande. Scott Henson, Microsofts chef for deres Games Technology-gruppe er i hvert fald sikker i sin sag og mener ganske enkelt ikke det kan lade gøre. Sony har så at sige fyldt spilentusiasterne med varm luft. Han sagde følgende:

"Jeg syntes at 1080p, bare lige for at snakke konkret om tiltaget, er stort set umuligt. Jeg tror at du vil høre fra enhver udvikler verden over, at de ikke har noget spil som i øjeblikket afvikles godt ved en opløsning på 1080p."

Scott Henson forklarede endvidere Microsofts grunde for at vælge 720p og 1080i som de standarder Xbox 360-maskinen arbejder med:

"Hver gang du satser på ny teknologi i en overgangsfase, så er du nødt til at finde det naturlige tyngdepunkt, men hvad er så det såkaldte ’sweet spot’ for næste generation? Vi kigger på alt indenfor underholdningsbranchen, film, tv, spil og hvad fjernsynsfabrikanterne er i gang med for det næste årti, og her er der ingen tvivl om at 720p og 1080i er det næste ’sweet spot’ "

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.