Skip to main content
Nyheder

Bioware overfører Star Wars: The Old Republic til ny udvikler og gennemgår fyringsrunde

Rygterne var sande - Bioware skal ikke længere varetage den ikoniske MMORPG.
Magnus Groth-Andersen 28 juni 2023

Tidligere på måneden afslørede IGN's Rebekah Valentine, at Bioware var i fuld gang med at overføre ansvaret for udviklingen af mere indhold til Star Wars: The Old Republic til et nyt studie. Dette skete angiveligt for at kunne fokusere udelukkende på deres to store singleplayer-projekter. Det skulle vise sig at hun talte sandt.

Bioware har nu endegyldigt bekræftet via deres hjemmeside, at studiet Broadsword nu overtager på det ikoniske MMORPG, og der vil altså blive udviklet mere indhold fremadrettet, men ikke af Bioware.

Nogle fra holdet bag bliver ligeledes overført til Broadsword, andre vil blive rykket til enten Dragon Age: Dreadwolf eller Mass Effect 4, mens nogle også vil blive fyret, desværre. Faktisk lader det til at være en ret omfattende fyringsrunde.

Bioware slår fast at de fremadrettet er "focused on being a leader in developing immersive, emotionally charged, single-player games".

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.