Skip to main content
Gamereactor Nyheder Diablo IV
Nyheder

Blizzard slår fast: Diablo IV kommer ikke til Game Pass

Udtalelsen kommer efter rygter om, at spillet skulle være på vej til Game Pass.
Palle Havshøi-Jensen 11 juli 2023

Blizzard Entertainments præsident, og tidligere vice president ved Microsofts spil division, Mike Ybarra, har været på Twitter og endnu engang slået fast, at Diablo IV ikke kommer til Game Pass.

Rygtet om Diablo IV på Game Pass opstod, efter den brasilianske betalingsapp Picday postede et banner med et billede af Diablo IV logoet, hvorpå der stod (oversat fra spansk): "Tilgængelig nu - bestil nu eller spil det via Xbox Game Pass".

Banneret er nu blevet fjernet, så enten er det blevet lagt på ved en fejl eller lagt på for tidligt.

Blizzard holder altså fast i, at Diablo IV ikke kommer på Game Pass - og det kan vise sig måske at være en lidt skråsikker udtalelse set i lyset af, at Blizzard kan komme på Microsofts hænder hvis Activision handlen går igennem. Men det skal de selvfølgelig sige, som situationen er nu.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.