Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Forvent ikke Call of Duty-spil på Game Pass før tidligst 2025

Denne information er dukket frem fra dokumenter fra CMA.
Magnus Groth-Andersen 13 juli 2023

Nu hvor Microsoft har besejret FTC i retten (selvom at der kan foreligge en appel), og at det har gjort at forhandlinger med engelske CMA er blevet genåbnet, så kan det være at handlen endegyldigt godkendes - om ikke andet er chancerne større end nogensinde før.

Så hvordan ville det se ud hvis handlen godkendes? Vi ved at Microsoft har afgivet et juridisk bindende løfte, der afholder dem fra at gøre eksempelvis Call of Duty-serien eksklusiv til Xbox, eller på nogen måde forstyrre "platform parity" i 10 år. Men hvornår kan Call of Duty-spil eksempelvis lande på Game Pass?

The Verge-redaktør Tom Warren har kigget på retsdokumenterne fra CMA i England, og her fremgår det faktisk at ingen nye Call of Duty-spil må dukke op på Game Pass før tidligst i 2025.

Præcis hvordan den regel er opstået vides ikke, men det kan være at det er et led i forhandlingerne.

https://twitter.com/tomwarren/status/1679062741519069184

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.