Skip to main content
Gamereactor Nyheder EA Sports FC 24
Nyheder

EA Sports FC 24 giver endelig Switch-spillere det fodboldspil de fortjener

Efterfølgeren til FIFA 23 vil også inkludere Volta og nye gameplay-funktioner på Nintendo Switch.
Jakob Hansen 17 juli 2023

EA annoncerede i sidste uge officielt EA Sports FC 24, det næste kapitel i FIFA-serien nu uden den ikoniske licens.

Havde man håbet på, at navneskiftet også ville føre til forandringer på banen, blev man nok en anelse skuffet, for i spillets trailer ligner EA Sports FC 24 i høj grad det forrige FIFA 23, ligesom der heller ikke endnu er blevet annonceret nævneværdige nye funktioner. Men dermed ikke sagt, at der ikke er kommet noget nyt, for Nintendo Switch-spillere har meget godt i vente.

Hvor de sidste mange FIFA-spil til Nintendos konsol blot har været reskins af FIFA 18 med nye transfers og spillertrøjer, så kommer EA Sports FC 24 ligesom de øvrige konsolversioner til at blive lavet i Frostbite-spilmotoren.

At Switch-versionen ikke længere vil stå helt så meget i skyggen af de øvrige versioner, betyder også, at EA Sports FC 24 til Nintendo får den fulde Ultimate Team-oplevelse samt spildelen Volta, der lader dig spille en arkadepræget version af gadefodbold.

EA Sports FC 24 udkommer den 29. september og kan udover Nintendo Switch også spilles på PC, PS4, PS5, Xbox One og Xbox Series X.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.