Skip to main content
Gamereactor Nyheder Starfield
Nyheder

Starfield ændrer klassisk Fallout- og Elder Scrolls-mekanik

Fremover skal man være hurtig på fingrene, hvis man vil tømme folks lommer.
Jakob Hansen 22 juli 2023

Det ser ud til, at Starfield foretager en stor ændring af lommetyverimekanikken, der længe har været en fast bestanddel af både The Elder Scrolls og Fallout.

Som den opmærksomme Reddit-bruger OkPain2022 har opdaget, skal vi fremover vænne os til, at tømme lommerne på andre karakterer i realtid. Det sker ved at følge efter dit offer og holde dig inden for en vis afstand uden at blive opdaget.

I spil som Fallout 3 og The Elder Scrolls V: Skyrim kunne du i ro og mag gennemgå folks inventar, inden at et skill check afgjorde, om du slap ubemærket af sted med din misgerning eller ej.

Andre Reddit-brugere spekulerer over, om også det at dirke låse op vil få et realtidselement.

Uanset hvad det ender med, så er det godt at se, at Bethesda tilsyneladende har gjort sig umage med at skabe en så virkelighedstro og indlevende oplevelse, som overhovedet muligt.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.