Skip to main content
Gamereactor Nyheder Ratchet & Clank: Rift Apart
Nyheder

Ratchet & Clank: Rift Apart kommer sløvt fra land på Steam

Antallet af samtidige spillere halter gevaldigt efter andre Sony-titler.
Jakob Hansen 31 juli 2023

Selvom serien også har mange nostalgiske fans, så er tonen i de nyere Ratchet & Clank-spil i højere grad end tidligere rettet mod et yngre publikum. Det gælder også for det seneste udspil, og derfor havde Ratchet & Clank: Rift Apart oddsene en smule imod sig, da det i sidste uge udkom til PC.

Det er nemlig langt fra alle børn og teenagere, der har en gaming-PC, der er i stand til at yde den tidligere PS5-ekslusive titel retfærdighed, og det har da også afspejlet sig i de foreløbige spillerdata.

Ifølge SteamDB havde spillet i løbet af de første 24 timer på sit højeste 8.757 samtidige spillere. Det gør spillet til en af de foreløbig mindst succesfulde konverteringer af et PlayStation-spil til PC - i hvert fald målt ud fra dette parameter.

God of War tiltrak eksempelvis 73.529 spillere i løbet af det første døgn, mens totalen for Marvel's Spider-Man Remastered hed 66.436. Faktisk er det ifølge Gamingbolt kun Sackboy: A Big Adventure (610) og Returnal (6.691), som Ratchet & Clank: Rift Apart formår at overgå.

Har du planer om at spille Ratchet & Clank: Rift Apart til PC.

Screenshot fra SteamDB

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.