Skip to main content
Nyheder

Keith David tager over for Lance Reddick i Destiny 2

Den amerikanske skuespiller har en flot karriere bag sig inden for både film og spil.
Jakob Hansen 11 august 2023

Tidligere på året døde Lance Reddick af en hjertesygdom i en alder af 60 år.

Nogle af de hyldester, den afdøde amerikanske skuespiller efterfølgende modtog, kom i spillet Destiny 2, hvor folk gjorde honnør og på anden måde viste deres respekt for Commander Zavala - den karakter, som Reddick lagde stemme til.

Nu meddeler Bungie, at de har fundet en afløser, der fremover skal stemmelægge karakteren. Det drejer sig om den 67-årige amerikanske skuespiller Keith David, der har en lang karriere bag sig i teater, film og ikke mindst spilverdenen.

Udover at være med i storfilm som The Thing, Platoon og Armageddon, har David, der er kendt for sin dybe, markante stemme, været stemmeskuespiller i spil siden 1990'erne. Rollerne inkluderer David Anderson i Mass Effect, Julius i Saints Row og Arbiter Thel 'Vadam i Halo.

David vil dog ikke fuldstændigt overskrive Reddick, da Reddicks allerede indtalte replikker forsat vil være at finde i det kommende Destiny 2: The Final Shape.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.