Skip to main content
Nyheder

Microsoft sælger Activision Blizzards cloud gaming-rettigheder til Ubisoft

Dermed er de britiske myndigheders primære betænkning ved Microsofts køb af Activision Blizzard ryddet af vejen.
Jakob Hansen 22 august 2023

Efter halvandet år med møder, forhandlinger, dødvande og masser af drama, ser det ud til, at aftalen om Microsofts køb af Activision Blizzard til en værdi af 68,7 milliarder dollars, er meget tæt på at blive afsluttet. Den eneste tilbageværende forhindring er den britiske konkurrenceinstans CMA, og det er netop dem, som Microsoft forsøger at tilfredsstille med deres seneste tiltag.

Microsoft har nemlig planer om sælge rettighederne til cloud streaming af fremtidige Activision Blizzard, der udgives inden for de næste 15 år, til den franske spilgigant Ubisoft. Det skriver The Verge.

"Ubisoft will compensate Microsoft for the cloud streaming rights to Activision Blizzard's games through a one-off payment and through a market-based wholesale pricing mechanism, including an option that supports pricing based on usage," udtaler Microsofts vice chair og president, Brad Smith. "It will also give Ubisoft the opportunity to offer Activision Blizzard's games to cloud gaming services running non-Windows operating systems."

Microsofts mulige dominans af markedet for spil gennem "skyen," var den primære årsag til, at CMA i første omgang ikke ville godkende handlen. Men med denne forhindring ude af vejen, ser det nu ud til, at hele sagaen snart får en lykkelig udgang for de implicerede parter.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.